• Opdateret 14/06/2010 kl. 15:21

Minut for minut: Danmark-Holland

Følg livebloggen fra Holland - Danmark. Danmarks første kamp under VM.

Artiklens øverste billede

Fotograferne skyder løs på Soccer City Stadium. Se billederne fra Danmark-Holland her. (opdateres løbende)

Livebloggen er slut, men tryk her og læs en reportage fra spn.dk's udsendte journalister, der har set kampen på tæt hold.

Kort analyse: Det var et bitter nederlag set i lyset af, at Danmark faktisk havde ret godt fat på kampen indtil pausen, men Simon Poulsens blunder allerede i det første minut af anden halvleg tog pippet fra spillerne, der aldrig kom ind i kampen igen. Efter 1-0 fik Danmark aldrig etableret noget presspil, som man ellers kunne have håbet på. Dertil rakte energien og evnerne ikke.

93. Slut.

92. Hollænderne triller bolden rundt nede foran deres eget felt.

90. 3 min. lagt til.

89. Udmærket chance til Rommedahl, der desværre ikke rammer bolden helt rigtigt.

88. MEGACHANCE til Holland. Simon Poulsen saksesparker bolden væk på målstregen. 3-0 vil være i overkanten, så nu skal der altså lige holdes igen.

84. MÅL. 2-0. Dirk Kuyt. Elia får en stikning i dybden. Han sparker på mål, Thomas Sørenen får hånden på, så den rammer stolpen, men Dirk Kuyt triller stille og roligt returen i mål. Det var vist den kamp. Fortjent hollandsk scoring i øvrigt.

82. Wesley Sneijder på overlæggeren. Bolden snitter Daniel Agger.

77. Udskiftning. Van Persie ud. Afellay ind. Produceren af tv-signalerne bruge utrolig meget tid på at vise berømtheder lige nu. Zidane, Cruyff og Platini er på lægterne. Imens sker der iggåenskij på banen.

75. Man burde tro lidt mere på det med indskiftningerne Grønkjær, Eriksen og Beckmann, men der er altså ikke meget gang i den. En så dum scoring er bare megabitter lige nu.

73. Stor redning af Thomas Sørensen, der lige får lappen på en van Persie-afslutning tæt på mål.

73. Udskiftning. Christian Eriksen ind. Thomas Kahlenberg ud. Christian Eriksen er 18 år og 118 dage.

71. "Godt jeg ikke tog fri for at se sådan en dansk nedtur," kigger Morten Knudsen i krystalkuglen og forudser, at Danmark ikke scorer. OK, der er altså heller ikke meget, der tyder på det. Hollænderne har taget tempoet ud af kampen.

68. Der sker ikke meget på banen nu. Holland har skiftet van Der FAAAART ud, hvilket ødelægger en god joke. "Ladbrokes giver pengene 51 gange igen, hvis Simon Poulsen bliver næste målscorer," drømmer Anders Brødsgaard.

67. Det er svært at se, hvor det mål skal komme fra. Måske en enkeltmandsaktion fra Jesper Grønkjær. "Kan ikke kommenteres uden at bruge bandeord," siger Tove Olsen om målet, som så på forunderlig vis alligevel kommenteres med bandeord uden bandeord.

63. Det må se sløjt ud med Søren Larsen og ikke mindst Jon Dahl, når Beckmann kan gå direkte ind foran de to etablerede herrer. Gult kort til Simon Kjær for noget, der kunne være sket på et lilleputhold, uden at der ville blive givet en henstilling.

62. Udskiftning. Mikkel Beckmann ind. Bendtner ud. Vi må desværre sige, at hollænderne har kampen lige præcis, hvor de gerne vil have den. Nu kan de stå og vente på, at Danmark mister bolden og så slå kontra med de hurtige folk.

59. Van der FAAAAART var tæt ved med noget, der ville være blevet betegnet som turneringens mål, hvis den var gået ind. Den ramte ham på hælen, men Thomas Sørensen greb bolden.

56. Udskiftning. Grønkjær ind. Enevoldsen ud. Det er ok. Der skal ske noget fremad nu. "Skift dog Simon Poulsen ud og send ham hjem. Han er jo hollandsk lejesvend," raser Christian Jakobsen.

54. Det er vist nu, at vi skal hive denne statistik frem: Den eneste kamp som Danmark ikke har scoret i under de foregående tre VM-slutrunder er mod England i 2002. Lad os holde den statistik med en hurtig udligning.

52. GOD aktion af Thomas Sørensen. Robin van Persie spilles helt fri i feltet, men hans førsteberøring er lidt for lang og Thomas Sørensen kommer glidende ud og rager bolden til sig.

50. Det kan man da kalde en kold spand vand i hovedet. Der stod tre danskere i feltet og to hollændere, der var langt væk fra bolden. Det ser ud til at Morten Olsen pønser på en udskiftning. Jesper Grønkjær kommer måske ind?

46. MÅL. 1-0 til Holland. Simon Poulsen (selvmål). Uha det var skidt. Et fuldstændigt ufarligt indlæg røg over til Simon Poulsen, der nikkede bolde i ryggen på Daniel Agger, hvorefter bolden stille og roligt sneg sig ind ved den ene stolpe. Det var uheldigt, men ærligt talt også ringe af Simon Poulsen.

---

Og lidt mere statistik. Hvilken dansk spiller har haft den højeste hastighed i første halvleg? Rommedahl? Nix. Bendtner? Nope. Det er såmænd Daniel Agger, der har været oppe på 26,35 kmt. Rommedahl - der er ansat til at løbe hurtigt - undergåes kun af Thomas Sørensen...

---

Pauseanalyse: Det har været en godt start på første kamp. Holland har slet ikke været så farlige, som vi gik og gjorde dem til. De har nipset rundt 10 meter inde på den danske banehalvdel og har ikke brugt deres 60 pct. boldbesiddelse til noget farligt. Omvendt har Danmark været skarpe i omstillingsspillet, hvor Kahlenberg, Jørgensen og Enevoldsen skal fremhæves. I forsvaret har Daniel Agger været helt suveræn - Danmarks bedste. Man har slet ikke kunnet se på Bendtner, at han har været skadet. Han har ikke deltaget specielt meget i spillet, men det ville jo også være ret overraskende, hvis han pludselig begyndte på det.

45. Slut på 1. halvleg. Vi vender tilbage med en kort analyse om et øjeblik.

44. Fremragende finter fra Rommedahl giver et danske hjørnespark, som Bendtner kun lige får snittet.

41. Stilstand i spillet igen efter en udmærket dansk periode med to kvalificerede afslutninger. Hollænderne har overhovedet ikke formået at få noget ud af boldbesiddelsen.

37. Thomas Kahlenberg afslutter, men igen en redning af Stekelenburg. "Martin Jørgensen er 76 år….han har også været med i laaaaaang tid," mener Sanne B. Lund

36. Simon Kjær sender et frispark lige i muren. Træls at spilde en mindre mulighed på den slags sløs.

35. FREMRAGENDE frispilning af 76-årige Martin Jørgensen, der finder Rommedahl over 40 meter, men Rommedahls afslutning ligger lige i maven på Stekelenburg. Jørgensen har faktisk spillet godt.

34. Fy for den. Dirk Kuyt sender en raket ind i feltet, som Kahlenberg lige får lettet over overliggeren.

32. Kampen er gået ind i en lidt sløv fase, hvilket vist er en fordel for Danmark. Hollænderne ligger og lurer på åbninger ved midterlinjen, mens danskerne spiller ventespillet.

27. FØRSTE DANSKE CHANCE. Lars Jacobsen spilles fri i højre side af Agger. Jacobsen finder Bendtner inde foran mål, men hans afslutning går kort forbi. Glimrende!

26. Det ser ud som om, at Morten Olsen har bedt Simon Kjær deltage i en form for pressspil på midten, hvor han støder med frem. Det giver pres, men åbner også bagtil. Vi håber, at Morten atter har set rigtig i taktikken

24. Ifølge FIFA's statistikcenter har Holland haft bolden 62%, men sammenlagt løbet en halv kilometer mindre end Danmark. Det er vist et godt billede på kampens udvikling. Danskerne halser efter bolden i denne periode.

22. "Skriv litt om kampen.. og drop alt det der udenoms snak," skriver Steen Lerche Jensen fra sin arbejdsmail hos Statoil. Må I ikke se kampen i Norge Steen?

20. Nu begynder Holland at presse. Fikse kombinationer midt for Danmarks mål og pludselig stod Rafael van der Vaaaaaart halvfri, men Agger fik benet på. Og kort efter overspillede den hollandske midtbane den danske, men afslutningen var et stykke forbi.

19. Det er som om, at TV 2 eksperimenterer med at sortere vuvuzela-lyden væk, hvilket betyder, at Toft og Laursen næsten ikke er til at høre. Tak for det TV 2.

18. Kampens første hjørne gik til Holland. Kahlenberg headede væk.

16. Hvis nogen skulle have spildt tid på at se Danmarks to seneste opvarmningskampe, så kan jeg berette, at det ser langt bedre ud i dag. Koncentrationen er helt i top.

14. Rolig start på en kamp, hvor man godt kunne have frygtet, at Holland ville komme flyvende (som en flyvende hollænder). Men begge hold skal øjensynligt lige i gang.

12. Apropos hollandsk pasningsspil: Kun Spanien er bedre i pasningsspil end Holland. Således ramte spaniolerne hinanden 656 gange pr. kamp i kvalen, mens Holland var nede på 600 spilninger. (ja, jeg har tyvstjålet det fact fra et andet website, jeg kan dårligt tælle til 12 selv).

10. Første skud inden for rammerne. Dirk Kuyt skyder fra 20 meter efter fint hollandsk pasningsspil på midtbanen. Intet problem for Thomas Sørensen at gribe den.

7. Så skulle Thomas Enevoldsen - som er lidt lettere at stave til - også prøve frispark fra 40 meter, og det gik lidt bedre. Han prøvede vist at udnytte Jabulani-boldens mytiske egenskaber, hvor den forsvinder som en ninja i 16 sekunder for så at dukke op et andet sted på banen. Bolden gik dog et stykke forbi.

6. Wesley Sneijder - som jeg ret hurtigt bliver træt af at stave til - sparker et frispark lige så langt over, som det var ude fra. Dvs. 40 meter.

4. Danskerne er kommet fint med fra start. Holder godt på bolden og prøver at spille godt uden om hollænderne uden at forhaste sig.

3. Bendtner har nu haft bolden første gang, og han ser egentlig ret frisk ud. Vender uden besvær og gik tæt på kroppen mod sin oppasser.

1. Så er vi i gang. Hollænderne stormer frem mod det danske mål, som syv teenagere mod en kasse Smirnoff Ice.

---

Danmark spiller i hvidt, og Christian Poulsen har i dagens anledning et rødt pandebånd til at holde på håret. Fancy stuff. Nationalmelodierne er overstået. KOM SÅ DANMARK!

---

Så sker det. Holdene går på banen, og Danmark har vel næppe været større underdogs ved åbningskampen ved et VM. Holland er efter min mening mere skræmmende, end Frankrig var i 2002.

---

TV 2 har fået den gode ide at sende fra den hollandske ambassade i København, hvor reporteren siger, at der er klaphattefri zone, mens han står med en klaphat i hånden. Klaphat.

---

Ahmen for pokker. Min nabo er lige begyndt at slå græs. Som om det ikke er nok med den forbandede vuvuzela-støj. Må man godt brokke sig over græsslåning under en fodboldkamp, eller er det udelukkende, hvis naboen slår græs lørdag morgen?

---

Har du gode råd til Morten Olsen eller kommentarer til livebloggen, så send en mail til thomas.lund@jp.dk

---

En fysisk mur foran mål... der var engang en træner for en mindre engelsk klub, der skulle møde Chelsea i FA Cuppen. Han blev spurgt, hvordan han ville undgå, at Chelsea scorede og svarede, at han havde tænkt sig at køre spillerbussen hen foran mål. Endnu et godt råd til Morten Olsen!

---

Jeg er ikke den eneste, der gerne have set en megadefensiv opstilling: "Jeg synes godt om regnestykket, men må dog erkende, at jeg synes, du stiller en anelse for offensivt op," skriver Kristian Johansen. "Kan man ikke skifte en ekstra målmand ind frem for en midtbane spiller? Og som sidste alternativ kan man så stable vores spillere i målet og dermed lave en fysisk mur?"

---

Personlig er jeg utilfreds med, at Morten Olsen ikke fulgte spn.dk's råd om at stille op i en 8-2-0-opstillingen, men der skulle åbenbart være plads til Bendtner og Martin Jørgensen.

---

Velkommen til livebloggen. Nicklas Bendtner i startopstillingen, hva'? Den havde vi måske, sådanset, OVERHOVEDET ikke set komme.

Optakt:

Så går det endelig løs! Efter ugevis af spekulation om Bendtners lyske, efter 100.000-vis af bandeord over vuvuzelaer og efter psykologiske undersøgelser af den danske folkesjæl - den med sortsynet - så er vi endelig klar til at tage hul på køleskabets 16 en-liter Carlsberg-dåseøl.

Vi er klar til en kamp, der efter al sandsynlighed ender med en røvfuld til Danmark, men som vi her på spn.dk-redaktionen har en klippefast tiltro til ender 0-0.

Vi vil nemlig gerne opfordre Morten Olsen til at tage utraditionelle metoder i brug. Vi taler naturligvis om en holdopstilling, der hedder 8-2-0:

Målmand: Thomas Sørensen

Forsvar: Lars Jacobsen, William Kvist, Thomas Enevoldsen, Per Krøldrup, Daniel Agger, Simon Kjær, Patrick Mtiliga, Simon Poulsen.

Midtbane: Christian Poulsen, Jakob Poulsen.

Angreb:

Regnestykket er let. Vi spiller 0-0 i alle tre indledende kampe, og da Cameroun og Japan også spiller uafgjort i dag, så skal Holland blot slå de to hold i de resterende kampe.

Holland - 7 point, Danmark - 3 point, Japan - 2 point, Cameroun - 2 point.

Følg kampen fra kl. 13.00.

Hvis du skulle være i tvivl op, hvordan man er en god "fodboldfans", så tjek klassikeren fra Baunes Brevkasse.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.