Barcelona og Inter enige om Zlatan

Ifølge Barcelonas præsident Joan Laporta er FC Barcelona enig med Inter om en byttehandel mellem angriberne Zlatan Ibrahimovic og Samuel Eto'o.

Artiklens øverste billede
Svenske Zlatan Ibrahimovic scorede 25 gange for Inter i den forgangne sæson og blev dermed topscorer i Serie A. Foto: AP/LUCA BRUNO.

På et pressemøde fredag, hvor FC Barcelona præsenterede det brasilianske nyindkøb Maxwell, kommenterede præsident Joan Laporta ganske kraftigt på rygterne om en byttehandel mellem Zlatan Ibrahimovic og Samuel Eto'o.

Præsidenten gjorde det klart, at de to klubber er enige om betingelserne for handelen, og at det nu er op til spillerne selv at acceptere aftalen.

Samtidig afkræftede Laporta rygterne om, at Alexander Hleb skulle være en del af byttehandelen. Den omhandler således kun de to verdensklasseangribere, ligesom det er planen, at Inter modtager en ikke nærmere angivet sum penge for at slippe Zlatan Ibrahimovic.

Zlatan Ibrahimovic udtalte sig her til aften positivt om et skifte til den svenske avis Expressen.

"Hvis der er et konkret bud, er jeg interesseret," sagde han.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen