Besart Berisha til Tyskland

Burnley har givet Besart Berisha lov til at tage på træningslejr med Kasper Risgård og Jonas Kampers Arminia Bielefeld.

Artiklens øverste billede
Berisha har en fortid i blandt andet Hamburger SV. Foto: AP

Albanske Besart Berisha satte sit gode navn og rygte over styr i Danmark, da han ved en træning i AC Horsens slog forsvarsspilleren Kenneth Emil Petersen. Som konsekvens af episoden rev Horsens lejekontrakten i stykker.

Nu er Berisha tilbage i Burnley, der retteligt ejer ham, men som formentlig søger stærkere angribere til at udfylde frontpladserne på det nyoprykkede Premier League-mandskab. Derfor har Burnley givet Besart Berisha lov til at rejse med Arminia Bielefeld på træningslejr i Østrig frem til den 18. juli, hvor også de to danskere Jonas Kamper og Kasper Risgård er med.

Besart Berisha har døjet med skader siden skiftet til Burnley i 2007, og han har aldrig fået en officiel kamp for sin engelske klub. Berisha var på lejeophold i Rosenborg i 2008, og altså hos Horsens i foråret 2009.

Får Berisha en kontrakt med sidste sæsons nedrykkere fra Bundesligaen kommer han til at kæmpe med den tidligere Brøndby-spiller Chris Katongo om en plads i Bielefelds angreb.

Leveret af tipsbladet.dk

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen