Der er gået AGF i den

Fire dage på Fredens-vang: Vi har kigget det århusianske fodboldgalehus over skulderen i en ganske normal uge.

Mandag:

Det gule klubhus er erklæret journalistfri zone. Den eneste reporter på stedet dagen efter AGF's nederlag på 0-4 i Viborg drister sig til at gå ind og benytte toilettet. Ude på bane 2 træner spillerne under ledelse af Hans Petersen, talenttræner, som har stået i spidsen for holdet siden Poul Hansen blev smidt på porten sent torsdag. Pludselig dukker sportsredaktøren fra den konkurrerende lokalavis op. Så er vi to. »Du må ikke være herinde,« griner han.

Efter Brian Steen Nielsens skallesag mod Nikolaj Hust er pressen forment adgang. For blot et halvt år siden listede journalisterne rundt og på en god dag kastede det en varm frokost af sig, hvis cafeteria-bestyrer Freddy Amdisen havde lidt til overs. Nu er vi gået ind i varmen. Mandag er en mellemdag, og reglerne må være sat ud af kraft, ræsonnerer vi, indtil svenskeren Sören Åkeby kommer i morgen og indfører sine egne. Intet kan chokere os. Da Peter Rudbæk sad i chefstolen, inviterede han ind på kaffe, en uformel stil, som også John Stampe benyttede sig af.

Så kom Ove Christensen.

»I kan få fat i mig, når I vil. Enten her eller på mobilen,« forsikrede han. Løfterne holdt ikke. Efter hver træning stormede Ove Christensen med et jaget udtryk videre til et møde eller en vigtig telefonsamtale - »Kan du ikke ringe om et par timer?« - og så var han væk igen. Poul Hansen fik indrettet et nyt kontor, men han klarede som oftest kontakten til offentligheden uden for klubhuset. Og det var sjældent, han ikke havde tid.

Ude på banen spilles til to mål, og målmand Rune Pedersen afslører fine evner som markspiller. Assistentræner Ólafur Kristjánsson spiller selv med. Ovre bagved er Hans Petersen ved at gennemgå fysiske øvelser med de spillere, der ikke var med i Viborg. Han kalder Leon Andreasen over, og det huer ikke stortalentet, som på grund af et brækket håndled ikke kan komme i kamp. Han vil hellere deltage i spil til to mål. Bag hegnet står en far med sin lille dreng i flyverdragt og en rød bold. Oppe i cafeteriet står angriberen Tom Christensen og spejder ud på banen. Han er skadet igen. I morgen tiltræder Sören Åkeby, som i pressen har lovet et mesterskab til AGF inden tre år.

Tirsdag:

Stort set alle P-pladser er optaget. Sören Åkeby skal møde AGF-spillerne for første gang ved træningen kl. 13. Da målmandstræner Maciej Wasyniuk træder ud, træder han overrasket et skridt tilbage, slår ud med armene og råber:

»Hold kæft, mand, hvad sker der her!« efterfulgt at en stribe polske gloser.

Et par hundrede nysgerrige - heraf adskillige pressefolk - venter spændt på at se den svenske frelser i aktion. En journalist, som har fulgt klubben tæt i mange år, fordriver tiden med en smøg.

»AGF er helt unik i dansk dagspresse, ikke kun på sporten. Ingen andre erhvervsvirksomheder får så hård bedømmelse. Historierne er akkurat så saftige ude i FC Midtjylland, men ingen gider at læse om dem. De sælger ikke aviser,« siger han.

Blandt tilskuere er AGF's fodboldformand Thomas Andresen, topchef i TDC.

»Der er et kongehus og et galehus i Danmark - og de får lige meget presse. Nu er man ligefrem begyndt at sige, at der er gået AGF i den, hvis noget kokser,« griner han.

Stemningen er lys, dette er - endnu - en ny start i AGF. En AGF-ansat mener at vide, at holdet får ny sponsor: Pripps. Andre har hørt, at Sören Åkeby har ønsket svensk pølseret til frokost. Men Freddy Amdisen laver kalkun og pasta.

Spillerne og den nye træner går spidsrod gennem mængden. Brian Steen Nielsen ønsker stadig ikke at tale med pressen til citat. Efter sigende har han fået ny medierådgiver i vennen Stig Tøfting, som også er stoppet med at ytre sig offentligt. Brian Steen griner:

»I skal nok få historien en gang.«

Oppe ved klubhuset betragter Flemming Povlsen anstrengelserne på afstand.

»Frisk melding, den med at AGF skal være dansk mester inden tre år. Det klarer vi allerede i år,« griner den tidligere topspiller, som er med på det AGF-oldboys-hold, som skal spille pokalfinale mod Lyngby midt i november.

Onsdag:

I aften er der kamp. Sören Åkeby har dekreteret træning om formiddagen, få timer før kick-off. Det er slut med at blive liggende i dynerne til middagstid. Spillerne guides igennem nogle få øvelser, blandt andet indlæg fra fløjene.

Ólafur Kristjánsson bruger dagen på at briefe Åkeby. To af spillerne i talentprojektet, Leon Andreasen og Henrik Bøgebjerg, skal ikke spille i aften, så de træner for sig selv sammen med Hans Petersen. Da Åkeby og førsteholdet stopper, går svenskeren over og instruerer de to unge spillere.

»Det er sådan, det skal gøres. Selvfølgelig er de trætte af, at de ikke skal træne med ligaspillerne, men på denne måde giver han dem et løft,« siger Hans Petersen.

Oppe i køkkenet laver Freddy Amdisen laks og kalkunsteg, inden spillerne får fri til at tage hjem og slappe af. Kun Brian Steen Nielsen bliver i klubhuset for at hvile sig. Han bor i Vejle og kan dårligt nå hjem, inden han skal retur til Århus.

På stadion er det råkoldt. Alligevel er 7000 tilskuere mødt op. Forsiden af kampprogrammet er et foto af Tom Christensen. Tilfældigt eller ej, men billedvalget er påfaldende ofte en spiller, som ikke er med i den aktuelle kamp.

Inde i bladet kan man læse, at Morten Rasmussen lige har set "American Pie 3" i biografen. Den kunne han godt lide. "Duncan", som han kaldes, er 18 år. AGF vinder 3-1 over AB.

Efter kampen venter journalisterne, heraf flere svenske, længe på Sören Åkeby. Det er slut med at invadere omklædningsrummet efter kampene. Nu ledes spillere og træner op i Søjlegården i et afspærret område. Lige inden kampen er slut, skal pressen lave en liste med de spillere, de gerne vil have en kommentar fra.

Åkeby tager sig god tid. Det viser sig, at han står og venter på, at Onside skal interviewe ham direkte. Journalisterne har travlt, især efter aftenkampe, og de befaler AGF's marketingschef Bjørn Kristensen til at gå ned og se, hvad der foregår.

Et par spillere og AB-træner Henrik Jensen er hurtigt oppe i presseområdet, stadig i fodboldkluns. Andre vil først i bad. Brian Steen Nielsen kommer ikke. I en avis i dag er der to sider om AGF-spilleren. Samtlige ligatrænere er blevet spurgt, om Brian Steen Nielsen går over stregen inde på banen.

»Han er jo nærmest sindssyg i gerningsøjeblikket,« er AB-træneren citeret for at sige. Henrik Jensen roser dog Brian Steen Nielsens flotte kamp i aften.

Torsdag:

Træning kl. 11. Sören Åkeby går langs hegnet og ud på træningsbanen med et "hej" til den håndfuld nysgerrige, der fordriver tiden med at se træningen. Spillerne, som i aftes var i kamp, får den hårde tur i højt tempo. Målmand Steffen Rasmussen skælder ud. Hans hold hænger ikke sammen og boldene flyver om ørerne på ham.

På linjen roser Sören Åkeby de gode momenter. Vi er igen nede på to reportere - og en enkelt TV-duo fra en lokal station. Det er koldt og letskyet, og solen kan anes som en 40 watt pære gennem en matteret rude.

Thomas Thorninger, som scorede to mål i aftes og endda var anfører, humper rundt i gummisko og træningsdragt og behøver ikke træne.

»Man har vel visse privilegier som anfører,« griner han. Hans ene ankel er hævet efter et par voldsomme tacklinger. To af de skadede spillere, Mikkel Bo Jensen og Kasper Kure, har løbet en tur i skoven og slutter sig til de øvrige, mens de skuler misundeligt mod journalistens medbragte kaffe og chokoladesnegl. Brian Steen vil stadig ikke i aviserne.

Efter træningen svarer Sören Åkeby på spørgsmål til TV-kameraet og spadserer ind og planlægger resten af ugen med Ólafur Kristjánsson.

Efter godt tre kvarter spiser Åkeby som en af de sidste en portion af dagens ret, oksefilet med garniture, hvilket som altid er Freddy Amdisens måde at forkæle spillerne på efter en sejr.

Det har på mange måder været en ganske normal uge i fodboldklubben i Århus.

jesper.engmann@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen