AGF som storfavorit

Jyllandsserieholdet fra Aars IK får årets kamp, mens Brabrand får besøg af Esbjerg fra super-ligaen.

Med vanlig nordjysk underspilning kunne Poul Damgård i går konstatere, at der bliver tale om en spændende udfordring.

Formanden for Aars IK, hvis bedste hold spiller i Jyllandsserien, trak AGF fra 1. division i anden runde af pokalturneringen.

En kamp, der skal spilles i provinsbyen i Himmerland onsdag den 23. august.

»Det er vi spændt på. Vi har et godt hold, der ligger i toppen, men det bliver en svær opgave,« siger Poul Damgård.

Normalt dukker der et par hundrede tilskuere op til Aars IK's hjemmekampe, men om godt halvanden uge håber formanden på et større rykind omkring bane 1 på det lokale idrætsanlæg.

En bane, der i foråret blev angrebet af gåsebiller, men nu siden er blevet lappet sammen og sprøjtet mod de græsrodsædende insekter.

Ombejlet topscorer

Onsdag lykkedes det Aars at sende 2. divisionsholdet Jetsmark ud af pokalen med en 2-1-sejr, blandt andet takket være et mål af topscorer René Gundersen.

»Han har tidligere været kontraktspiller oppe i AaB, men bentøjet kunne ikke holde til belastningen. Så nu har han været vores topscorer de seneste fem sæsoner, mens han gør sin ingeniør-uddannelse færdig,« siger træner Jens Peter Sørensen, der er bekendt med, at flere højere rangerende klubber har set sig lune på topscoreren. Indtil videre uden held.

Jens Peter Sørensen står i spidsen for et særdeles ungt hold. Blandt andet er tre af spillerne 17 år.

»Klubbens mål er at rykke op i 2. division i løbet af tre til fire sæsoner. Da vi slog Jetsmark, kunne man se, at vi ikke er så langt fra det niveau. Og kampene i pokalturneringen skal netop bruges til at få os op i tempo,« siger træneren, der kalder kampen mod AGF en stor opgave.

»Alle kender klubben, og det er lige meget, om de spiller i superligaen eller 1. division,« bemærker han.

I AGF er fokus mere på søndagens udekamp i Ølstykke end pokaldysten.

»Aars burde være en overkommelig modstander, hvis spillerne lever op til deres niveau. Nu har det fået en advarsel mod Næstved,« siger sportschef Brian Steen Nielsen.

En oplevelse i Esbjerg

Mens Aarhus Fremad trak Næsby fra 2. division og dermed et knap så perspektivrigt opgør, kan lokalrivalerne fra Brabrand se frem til et møde med Esbjergs superligahold.

»Vi ville gerne have hjemmebane, så vi slipper for en længere bustur en hverdagsaften. Så vi er glade for at skulle møde Esbjerg. Vi vinder alligevel ikke pokalturneringen, men nu får spillerne en oplevelse ud af det,« siger Brabrand-træner Claus Christiansen.

Brabrand slap videre til anden runde ved at besejre Holstebro 2-1 på udebane.

jesper.engmann@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.