AGF'er snydt i Tyskland

Jacob Rasmussens prøvetræning hos Carl Zeiss Jena måtte aflyses.

AGF's forsvarsspiller Jacob Rasmussen havde set frem til i to dage at gøre indtryk på den sportslige ledelse i 2. Bundesligaklubben Carl Zeiss Jena.

Men agenten, der stod for kontakten mellem AGF og den tyske klub, vendte aldrig tilbage med detaljer om prøvetræningen. Eller noget som helst andet. Så Jacob Rasmussen valgte at blive i Århus.

»Det hele bunder i, at der var tale om en useriøs agent. Det er møg-irriterende, for jeg havde gået og forberedt mig på turen til Tyskland, som ville være en god chance,« siger forsvarsspilleren, der i AGF ikke findes anvendelig i 1. division af træner Ove Pedersen.

Håber på ny klub

Derfor er Jacob Rasmussen nødsaget til at træne med den såkaldte U-trup. Men endnu et år tilbage af kontrakten, er både han og AGF naturligvis interesseret i, at han finder en ny arbejdsgiver inden transfervinduet haspes i med udgangen af august.

Allerede i den kommende uge håber Jacob Rasmussen, at der er mulighed for at finde en ny klub. Men denne gang skabes kontakten af spillerens egen agent.

»Både han og jeg arbejder stenhårdt på at finde en ny klub. Både for min egen skyld, men også for AGF's, for klubben er ikke interesseret i at beholde mig, og det er ikke holdbart,« siger Jacob Rasmussen, som sidste sommer blev hentet til Århus, men fra årsskiftet sendt ud i kulden, da Ove Pedersen tog over som cheftræner.

Da hans situation i AGF er låst fast, ærgrer det ham selvfølgelig ekstra meget, når det, der ligner en god chance, viser sig at være en fuser.

»Den næste kontakt til en klub varetages udelukkende af min egen agent,« understreger fodboldspilleren.

Kolding-talent i AGF

AGF har sikret sig Kolding FC's talentfulde Emil Lyng på en tre-årig aftale. Emil Lyng er med 17 år stadig ynglingespiller, og AGF's plan er at Lyng skal forstærke klubbens hold i ynglinge-ligaen. Men også, at fløjspilleren med tiden kan mave sig op i A-truppen via U-truppen. Aftalen med Emil Lyng blev ifølge klubbens hjemmeside lavet i skarp konkurrence med flere andre jyske klubber.

jesper.engmann@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.