Foldgast havde gode ben

Peter Foldgasts første mål i AGF-trøjen vil blive husket længe i Århus.

»Én Peter Foldgast. Der er kun én Peter Foldgast«. Forsvarsklippen Ole Budtz kom syngende ud af århusianernes omklædningsrum i hælene på den dobbelte målscorer og kampens store spiller Peter Foldgast.

De to målscorere var i højt humør efter AGF-sejren og Peter Foldgast fantastiske første mål for AGF.

»Det var vist meget godt. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at se det igen,« sagde en smilende Peter Foldgast, der kunne glæde sig over, at TV3 havde et kamerahold på stadion, så angriberen fik lov til at gense sit første mål i AGF-trøjen.

Fra en uhyre spids vinkel kanonerede han bolden i mål til 2-0 efter syv minutters spil i en halvleg, hvor AGF sad på det hele og kunne have scoret endnu flere mål.

Noget af en forløsning for Foldgast, der har været mere skadet, end han har spillet fodbold i AGF.

»Det var fedt at score mit første mål, for det er jo det, jeg har ventet på og er blevet indkøbt til. Og så tager sejren jo noget af presset af holdet. Det har stor betydning at komme godt i gang og få byen med os,« sagde han.

Næsten forpustet

AGF'eren var ovenud tilfreds med sin egen og holdets indsats i premierekampen i 1. division. Holdet kørte fra begyndelsen over Kolding i et tempo, der var lige ved at tage køre Peter Foldgast selv ned under græstæppet.

»Det var helt vildt. Det var lige før, at jeg selv blev forpustet over det,« grinede han.

Foldgast krydrede sin og holdets store dag med endnu en scoring på et smukt lob over Kolding-målmand Kenneth Falkenberg. Men hvorfor han pludselig brød igennem med to scoringer mod Kolding havde han ikke nogen entydig forklaring på.

»Jeg havde bare gode ben i dag, som cykelrytterne siger,« sagde han med et smil.

Magtfaktor

Også Ole Budtz kunne være tilfreds efter en debutkamp med en scoring på hovedstød og solidt defensivt arbejde.

Med sin højde på 1,96 er midterforsvareren ganske naturligt en magtfaktor i hovedspillet, og han imponerede samtidig med en rolig og velovervejet omgang med bolden.

Uden at han og de øvrige forsvarsspillere blev presset for alvor, lykkes det i størstedelen af kampen at holde modstanderne fra chancer. Målscoreren var ganske naturligt en glad mand oven på en særdeles vel overstået debut.

»Det var herligt at spille for så mange mennesker. Hvor ser man ellers det her i Danmark? Jeg synes, at vi står godt og lukker dem godt af, og det gjorde det lettere for mig at falde ind på holdet,« sagde han.

allan.poulsen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.