Fodbold: Eufori i Aalborg

AaB behøver ikke altid spille charmerende fodbold for at vinde de lokale fodboldhjerter.

Pludselig stod godt 8.000 tilskuere og klappede taktfast.

Der manglede to minutter af 1. halvleg, og de mest inkarnerede AaB'ere kiggede lige en ekstra gang på hinanden: Hvornår er det her sidst sket på Aalborg Stadion på dette tidspunkt af en kamp?

Ingen kendte vel svaret.

»Jeg gør i hvert fald ikke. Men det er mange, mange år siden. Det var et specielt øjeblik, som jeg virkeligt stod og nød,« sagde banens mest erfarne AaB'er, målmand Jimmy Nielsen.

Euforien er i sandhed vendt tilbage til Aalborg. 4-0 over Vejle var tredje kapitel af en måske lang føljeton om den nordjyske fodboldmastodonts forsøg på at leve op til de mange forventninger. Der er blot spillet tre af 33 kampe, men AaB-navnet står øverst i tabellen.

»Nu skal jeg hjem og slå over på DR's tekst-tv side 220. Og dér bliver billedet stående i nogle dage,« fastslog den hårdt prøvede AaB-veteran.

Det stående bifald var ikke et udslag af opvisning på banen. Slet ikke. Men to premieresejre og en 2-0-føring før pausen i den tredje er åbenbart nok til at tilfredsstille i Aalborg. Generelt spillede AaB ikke sprudlende, men til gengæld iskoldt og beregnende mod de til tider naive oprykkere.

En overgang stod AaB med samtlige 11 mand på egen banehalvdel, mens de bold-forelskede VB'ere slubrede de mange boldberøringer i sig. AaB var dog ikke mere i fare end en løve i et fuglebur.

Kynisme og koncentration

»Vi er blevet mere kyniske. Det gør ikke noget, at vi i en periode pakker os helt på hjemmebane mod en oprykker. Hvis det er en brugbar taktik til sejr, så er det godt nok. Tidligere skulle vi for alt i verden frem og skabe tingene. Nu kan vi både stå højt og lavt på banen. Taktisk er vi blevet bedre,« lød Jimmy Nielsens bud på AaB's resultatmæssige forvandling.

Samme sang nynnede træner Erik Hamrén.

»Vi er i stand til at vise disciplin og koncentration. Spillet var af lidt blandet kvalitet, men det er uden betydning lige nu,« mente den svenske træner, der ligesom flere af spillerne vandrede langt forbi det nye AaB-omklædningsrum under hovedtribunen. Der er flere ting, som de lige skal vænne sig til i AaB for tiden.

I Vejle skal de også tilpasse sig. Det kræver som ventet benhårdt arbejde for at finde fodfæste i superligaen. I Aalborg gik et par centrale kendelser imod vejlenserne, da AaB's suveræne nyindkøb, Rade Prica, uforskyldt hamrede Bora Zivkovic til jorden og scorede til 2-0. Det var i 1. halvlegs sidste minut. 40 sekunder efter pausen røg indskiftede Henrik Smedegaard ud med et papirtyndt rødt kort, hvorefter VB var knækket.

Men spørgsmålet var, om holdet alligevel var kommet ind i kampen. Efter 180 minutters superligaspil mangler VB, der kun spiller med én angriber, at tilspille sig en reel målchance.

»Vi er for ivrige, når vi har bolden. Og så bliver man i hvert fald ikke farlige,« sukkede Vejle-træner Kim Poulsen, der tørt satte ord på det eneste positive ved situationen.

»At vi skal spille allerede igen på onsdag.«

dan.philipsen@jp.dk

Kampanalyse

Horsens var farligst i første halvleg og kom fortjent foran ved Gilberto Macena, der med sin hurtighed havde chancer til flere mål. Men de gulblusede fik ikke lukket kampen ved stillingen 2-0. Viborg var kampen igennem meget i boldbesiddelse, men kom sjældent frem til chancer. De fleste forsøg kom fra luften, og derfor var det meget naturligt, at lange Jacob Olesen blev noteret for to mål på hovedstød. Holdinfo

AC Horsens (4-4-2): Søren Jochumsen - Per Gade, Rasmus Marvits, Mads Rieper, Lars Jensen - Kasper Klausen (57., Martin Heinze), Allan Søgaard (34., Steffen Ernemann), Charles Akonnor, Søren Friis - Gilberto Macena, Niels Lodberg (83., Rawez Lawan)

Træner: Kent Nielsen

Viborg FF (4-4-2): John Alvbåge - Robbie Russel, Mikkel Rask (83., Paul Obiefule), Jesper Andersen, Thomas Tengstedt - Christian Flindt Bjerg (62., Joe Zewe), Jakob Glerup, Thomas Frandsen, Christopher Poulsen - Steffen Højer, Jacob Olesen

Træner: Tommy Møller Nielsen Kampanalyse

FC Nordsjælland satte sig fra kampens start på begivenhederne. Med høj teknisk kvalitet i opspillet kom det til flere gode muligheder, men manglende skarphed og silkeborgensernes overtag i luftrummet gjorde, at første halvleg forblev målløs. Silkeborg skal til gengæld finde helt andre takter frem i de kommende kampe. Nul point i de tre første kampe er ildevarslende. Hold info

FC Nordsjælland (4-4-2): Kim Christensen - Allan Olesen, Michael Ribers, Francis Dickoh, Heath Pearce - Danny Olsen (89. Daniel Jensen), Thomas Andreasen, Morten Karlsen, Jonathan Richter (71. Thomas Lindrup) - Jukka Santala (84. Dennis Bo Mortensen), Morten Nordstrand.

Træner: Morten Wieghorst

Silkeborg IF (4-4-2): David Preece - Henrik Schedler (83. Kim Olsen), Thomas Olsen, Jens Berthel Askou, Bjarni Olafur Eiriksson - Peter Degn (32. Simon Nagel), Martin Ørnskov, Michael Hansen, Thomas Poulsen (67. Thomas Raun) - Hördur Sveinsson, Dennis Flinta.

Træner: Viggo Jensen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.