Hermansen frem for Eto'o

AGF giver spilletid til hovedparten af truppen mod FC Barcelona i aften.

Da AGF-spillerne under gårsdagens træning øvede sig i at afværge og udnytte hjørnespark og frispark, var det ikke med henblik på at forhindre Samuel Eto'o eller Ludovic Guily i at score i aften på Århus Stadion.

Allerede på søndag skal AGF i aktion igen, denne gang mod Kolding FC i premieren på 1. division. Mod blandt andre måltyven Chris Hermansen.

»På den led skal vi ikke bruge opgøret mod FC Barcelona til ret meget. Det siger jeg uden at være negativ. I en moderne fodboldklub foregår der meget, og en kamp mod FC Barcelona skal man ikke sige nej til. Uanset om tidspunktet er godt eller ej,« siger AGF-træner Ove Pedersen.

Set ud fra et egoistisk træner-synspunkt understreger han, at han nok godt kunne have fundet en anden dato.

»Men det skal ses i en større sammenhæng og sådan en kamp hører bare med,« bemærker Ove Pedersen.

Nedrykkerne har prøvet at få flyttet søndagens hjemmekamp mod Kolding FC, så AGF-spillerne havde flere dage til at restituere sig.

Men det ønskede sydjyderne ikke, da klubbens spillere er deltidsansatte, og med en kamp en hverdagsaften derfor først skulle på arbejde.

»Der er herfra ingen sure miner over, at Kolding ikke ville rykke kampen. De skal først og fremmest tænke på deres egen situation, og det er helt fair,« mener AGF-træneren.

Fokus på Kolding

I den forløbne uge har Ove Pedersen udelukkende fokuseret på opgøret mod Kolding, som i det sportslige perspektiv er vigtigst for AGF. Derfor begynder træneren først at spekulere på opvisningskampen i dag.

Om midtbaneslideren Peter Sand får debut på hjemmebane er eneste usikkerhedsmoment, men mon ikke, nyindkøbet fra Sønderjyske får nogen spilletid mod Champions League-vinderne.

Ellers ligner AGF's startformation denne:

Steffen Rasmussen - Frederik Krabbe, Thomas Hansen, Ole Budtz, Jesper Sørensen - Lars Pleidrup, Peter Sand, Jens Gjesing, Michael Lumb - Peter Foldgast, Peter Graulund.

Også FC Barcelona forventes at gøre brug af hovedparten af de spillere, der er med på træningslejren i Århus, blandt andre det 17-årige mexicanske stortalent Giovanni Dos Santos, der af mange sammenlignes med Ronaldinho.

Superstjernen har stadig ferie, men mon ikke de øvrige FC Barcelona-spillere er i stand til at gentage sidste års sejr på 4-0 over AGF...

jesper.engmann@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.