Lang pause til Sarr

AGF's U20-landsholdsspiller har fået kompliceret knæskade. Den endelige dom falder først senere.

AGF kommer til at mangle en vigtig brik i den kommende sæson.

U20-landsholdsspilleren Cheikh Sarr har pådraget sig en slem knæskade, som i værste fald kan koste ham hele sæsonen.

Skaden er så kompliceret, at klubben endnu ikke har et overblik over omfanget.

Uheldet skete mandag eftermiddag under træningen. Forsvarsspilleren stødte sammen med angriberen Mike Tullberg i en hændelig duel.

Cheikh Sarr blev efterfølgende båret fra banen med tårerne trillende ned ad kinderne. Onsdag formiddag blev han scannet, men den endelige dom er ikke afsagt endnu.

Kompliceret

»Det er kompliceret, så det kan godt tage et stykke tid, inden vi får en endelig afklaring. Vi skal have forskellige eksperter til at undersøge det,« siger sportschef Brian Steen Nielsen.

Sportschefen vil ikke komme med vurderinger af, hvornår han kan spille igen.

»Han kommer ikke tilbage på banen lige med det samme. Det ser ikke godt ud. Det er meget synd for ham,« siger Brian Steen Nielsen.

AGF har to alternativer som højre back. Cheikh Sarr var storfavorit til at snuppe pladsen som højre back i den kommende sæson. I stedet skal Jimmy Høyer og Frederik Krabbe formentlig kæmpe om pladsen.

Næstsidste kamp

Cheftræner Ove Pedersen kan igen råde over de to offensive spillere Svenne Poulsen og Peter Graulund, der begge har siddet udenfor med småskader.

De får begge lejlighed til at spille sig nærmere holdet, når AGF i aften møder Hobro fra 2. division vest. Det er den næstsidste træningskamp, inden det bliver alvor i 1. division mod Kolding FC.

Den sidste træningskamp spilles om en uge. Det er imod FC Barcelona.

mikkel.hemmer@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.