Fodbold: Per Nielsen forlænger med Brøndby
Usikkerheden omkring anfører Per Nielsens fremtid blev lørdag bremset, da den 32-årige midterforsvarer skrev under på en ny treårig kontrakt med sin barndomsklub.
Per Nielsen havde noget overraskende luftede tankerne om et klubskifte, men nu bliver han til sommeren 2009.
- Det er vi naturligvis meget tilfredse med. Det har været meget vigtigt for os at få hans kontrakt forlænget, for han er sjælen på Brøndby-holdet. Per er en fantastisk spiller, og han betyder meget for vores unge hold. Det er naturligvis også glædeligt, at Per Nielsen nu også slutter karrieren i den klub, han startede som fodboldspiller, udtaler sportschef Anders Bjerregaard i en pressemeddelelse.
Per Nielsen har i mange år været et vigtigt omdrejningspunkt på holdet, men de seneste sæsoner har kroppen i ny og næ protesteret over utallige år i dansk topfodbold.
/ritzau/