VM slutrunde

Neymar svarer tilbage på VM-kritik: Det var overdrevet

Den brasilianske fodboldspiller Neymar fik meget kritik for at filme under VM i Rusland.

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar. Foto: Sergei Grits

Medierne talte hans rul, når han faldt, og tilskuerne buhede af ham.

Neymar var mål for meget kritik under det netop overståede VM i Rusland, hvor mange mente, at den brasilianske fodboldstjerne skruede en tand for meget op for skuespillet, når han blev tacklet.

Nu svarer den 26-årige angriber tilbage på kritikken.

- Folk var mere optaget af at kritisere dem, der blev fældet, end dem der lavede frisparkene.

- Jeg tog til VM for at spille, for at vinde over modstanderne, ikke for at blive sparket. Kritikken af mig var overdrevet, men jeg er en stor dreng, og jeg er vant til at håndtere den slags.

- Og jeg kan ikke være dommer og spille på samme tid, men der er tidspunkter, hvor jeg ville ønske, at jeg kunne, siger Neymar til nyhedsbureauet AFP.

Brasilien var en af VM's absolutte favoritter til at vinde trofæet, men det stjernespækkede brasilianske landshold måtte forlade banen med bristede VM-drømme efter et nederlag til Belgien på 1-2 i kvartfinalen.

Nederlaget tog hårdt på Paris Saint Germain-angriberen, der ikke så nogen af de resterende VM-kampe i fjernsynet.

- Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at jeg ikke ville spille igen, men jeg ville ikke se på en fodbold eller se noget som helst fodbold blive spillet.

- Jeg var i sorg. Jeg var virkelig ked af det, men det gik over. Jeg har min søn, min familie, mine venner, og de vil ikke se mig ked af det.

- Jeg har flere grunde til at være glad end ked af det, siger han til AFP.

Brasiliens overmænd fra Belgien røg ud af VM i semifinalen efter nederlag til Frankrig.

Franskmændene blev senere verdensmestre, efter de vandt 4-2 over Kroatien i finalen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her