VM slutrunde

Jublende fodboldspillere væltede ind i fotograf: Se hans billeder fra et unikt perspektiv

Fotografen fangede kroaternes jubel helt tæt på.

Ivan Rakitic i fejring af Kroatiens andet mål sammen med fotografen. Foto: Reuters/Carl Recine

Har du nogensinde nogensinde drømt om at være en del af euforien, når et fodboldhold scorer det afgørende mål ved en VM-semifinale?

Det blev en fotograf ganske ufrivilligt onsdag under opgøret mellem Kroatien og England, hvor Mario Mandzukics sejrsmål sendte Kroatien i sin første VM-finale.

I deres sejrsrus løb Kroatiens spillere ud mod de medrejsende fans på stadionet i Moskva, Rusland, hvor Mandzukic blev overfaldet af Ivan Pericis og dernæst de øvrige holdkammerater - heriblandt udskiftningsspillerne.

Det skete igen: Nyt kapitel til 50 års engelsk VM-nedtur sendte Kroatien i finalen

Midt i fotografernes zone mistede Mandzukic balancen og faldt sammen med flere medspillere ind over fotografen Yuri Cortez, som leder nyhedsbureauet AFP's mexicanske afdeling. Han forsvandt i mængden af blåklædte mænd under jubelscenerne for til sidst at dukke tilsyneladende uskadt op.

Hændelsen fik ikke fotografen til at miste fatningen og glemme, hvorfor han var der.

Liggende på jorden knipsede han ufortrødent videre med sit kamera og fangede flere unikke billeder af spillernes glæde helt tæt på. Billederne og historien er blevet delt vidt og bredt på sociale medier.

Selvom scenerne måske så voldsomme ud udefra, beskriver flere medier - heriblandt The Guardian - at kroaterne optrådte omsorgsfuldt over for fotografen og sikrede sig, at han var i god behold, før forsvareren Domagoj Vida plantede et kys på hans pande, og spillerne løb tilbage på banen.

Kroatien skal møde Frankrig i VM-finalen søndag, og England spiller bronzekamp mod Belgien lørdag.

En anden AFP-fotograf fangede øjeblikket, da Kroatiens målscorer - og snart derefter fotografen - blev overmandet af de blåklædte spillere. Foto: AFP/ Jewel Samad
Det er ikke risikofrit at være fotojournalist i nærheden af jublende kroater, måtte AFP's fotograf sande. Foto: Reuters/Carl Recine
Mario Mandzukic blev væltet omkuld af holdet efter at have scoret det afgørende sejrsmål og tog en fotograf med sig i faldet. Fotografen tog bl.a. dette billede. Foto: AFP/Yuri Cortez
Kroatiens forsvarsspiller Josip Pivaric i jubel. efter Foto: AFP/Yuri Cortez
Yuri Cortez fik mulighed for at komme helt tæt på kampens afgørende spiller. Foto: AFP/Yuri Cortez
Mandzukic tilbød efterfølgende at hjælpe fotografen op. Foto: AFP/Yuri Cortez
Kroatiens Mario Mandzukic gav AFP-fotografen hånden og undskyldte. Foto: AFP/Mladen Antonov

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her