VM slutrunde

Babyboom på landsholdet skulle være overstået

Christian Eriksen og Jonas Knudsen er blevet fædre kort før VM, og der skulle ikke være flere babyer på vej.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

To af de danske landsholdsspillere er blevet fædre midt i forberedelserne til VM i Rusland.

Først fik Christian Eriksen en søn en uge før afrejsen til Rusland, og efter ankomsten til Anapa ved den russiske sortehavskyst blev venstrebacken Jonas Knudsen så far.

Christian Eriksen er blevet far

Mens Eriksen og hans højgravide kæreste fik masser af opmærksomhed, så var det knapt så kendt, at Jonas Knudsen stod i samme situation. Ipswich-spilleren blev far til en pige i tirsdags.

Assistentlandstræner Jon Dahl Tomasson fortæller, at det nu skulle være slut med danske VM-babyer.

- Så er der i hvert fald noget, jeg ikke ved, siger Tomasson.

- Det er fantastisk, at der er babyboom. Timingen er ikke altid den bedste, men sådan er det.

- Det er skønt at blive forældre, og det vigtigste er, at mor og barn har det godt, siger han.

Jonas Knudsens kæreste havde først termin om nogle uger, og derfor var det ikke ventet, at en lille pige allerede tirsdag meldte sin ankomst.

Endnu en dansk VM-spiller er blevet far

- Da han fik det at vide, var han selvfølgelig rundt på gulvet, hvilket er logisk, men han er en god og sød dreng, der er i balance, siger Jon Dahl Tomasson om Jonas Knudsen.

Viktor Fischer har ikke hørt om flere VM-spillere, der har højgravide kærester eller koner, som kan nedkomme med en baby under slutrunden.

- Det bliver ikke os - altså min kæreste og mig. Så holder hun det i hvert fald hemmeligt.

- Jeg tror ikke, at der er flere nu, siger han.

Danmark indleder VM på lørdag, hvor Peru venter i den første gruppekamp. Senere skal danskerne op mod Australien og Frankrig i det indledende gruppespil.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her