VM slutrunde

Hierro: Vi har ikke tid til at have ondt af os selv

Målet er at vinde VM, siger Fernando Hierro, der er blevet Spanien-træner efter fyringen af Julen Lopetegui.

Spaniens nye landstræner Fernando Hierro. Foto: Pierre-philippe Marcou/AFP

Dagen før VM skydes i gang i Rusland, blev Ny spansk træner: onsdag udnævnt til træner for Spanien under turneringen.

Det skete som følge af chokfyringen af landstræner Julen Lopetegui.

- Vi har ikke tid til at have ondt af os selv, siger Fernando Hierro ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Målet er at kæmpe for et VM-trofæ. Spillerne har arbejdet frem mod dette i to år.

- Jeg har sagt til spillerne, at vi har en fantastisk og spændende udfordring foran os. Vi kan ikke lade det her blive en undskyldning for ikke at opnå vores drøm, siger han med henvisning til trænerskiftet.

Fernando Hierro blev i november sidste år ansat som sportsdirektør for Det Spanske Fodboldforbund - en post han tidligere også har haft i en længere periode.

Den 50-årige spanier er i det hele taget en kendt skikkelse i spansk og international fodbold.

Fra 1989 til 2003 spillede han for Real Madrid, hvor han blev en legende.

Hierro vandt blandt andet fem spanske mesterskaber og tre Champions League-titler med klubben fra den spanske hovedstad.

Han var også en del af Spaniens trup ved fire VM-slutrunder fra 1990 til 2002 og to EM-slutrunder fra 1996 til 2000.

Julen Lopetegui blev fyret onsdag, efter at det tirsdag var kommet frem, at Real Madrid har sikret sig træneren efter VM-slutrunden.

Det Spanske Fodboldforbund kunne ikke acceptere den nu fyrede landstræners ageren i sagen.

- Forhandlingerne fandt sted uden information til Det Spanske Fodboldforbund. Vi blev først informeret, fem minutter før pressemeddelelsen blev sendt ud, sagde forbundets præsident, Luis Rubiales, onsdag på et pressemøde.

Spanien møder fredag Portugal i sin første kamp ved VM i Rusland.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her