Annonce
EM slutrunde

Sporting Lissabons fodboldakademi har været storleverandør af spillere til Portugals EM-vindere

Portugal kan sende en stor tak til Sporting Lissabon for evnen til at udvikle stjerner. 10 af spillerne i EM-truppen har gået på klubbens fodboldskole.

Hele 10 spillere fra Portugals trup, som søndags sikrede landet EM-titlen, har fået deres fodboldopdragelse i på sporting Lissabons ungdomsakademi. Foto: Frank Augstein/AP

De nyslåede og overraskende europamestre fra Portugal kan sende en stor tak til den hjemlige portugisiske klub Sporting Lissabon og dennes evne til at udvikle fodboldspillere, som når helt til tops på plænen.

I den portugisiske trup, som søndag aften kunne danse og juble i glæde over guldet, var der nemlig hele 10 spillere, som har fået deres fodboldopdragelse på skolen i Sporting Lissabon.

Det drejer sig om følgende spillere: Cristiano Ronaldo, holdets anfører og tre gange kåret som verdens bedste spiller, målmand Rui Patrício, Adrien Silva, William Carvalho, João Mário, Cedric, Nani, Ricardo Quaresma, João Moutinho og José Fonte.

Akademiet er verdensberømt for sin evne til at udvikle fremtidens stjerner, og skolen i hovedstaden Lissabon  ligger nummer tre i verden over de bedste ungdomsakademier hos det internationale fodboldforbund, Fifa - kun overgået af fodboldskolen i Ajax i Holland og Barcelonas legendariske La Masia, hvor blandt andre Messi, Xavi og Iniesta har trådt sine unge fodboldstøvler.

Klubbens præsident, Bruno de Carvalho, kan derfor med god grund tage en del af æren for, at Portugal gik hele vejen under EM i Frankrig og endte med at sikre sig titlen.

Og flere stjerner er måske på vej fra den succesfulde fodboldskole.  På det mandskab, som spillede sig i finalen ved U-21 EM i Tjekkiet i 2015, var der hele otte spillere, som til hverdag spillede i fodboldskolen på Sporting Lissabons akademi.

En statistik over en længere årrække viser, at der på Portugals landshold i den periode aldrig har været færre end syv spillere, som havde en fodboldopdragelse på skolen i Sporting Lissabon.

Klubben finder sine talenter gennem en fintmasket scoutingnet, som er spredt ud over hele Portugal, og der en ansat mere end 100 talentspejdere, som holder øje med mulige stjerner, som på sigt kan spille sig på førsteholdet i Sporting Lissabon.  

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her