Ronaldo-show gav portugisisk pligtsejr mod Færøerne

Cristiano Ronaldo stod for et hattrick og en assist, da Portugal slog Færøerne med 5-1 i VM-kvalifikationen.

Cristiano Ronaldo er i øjeblikket karantæneramt i den spanske liga efter et puf til en dommer, men den portugisiske stjernespiller kan stadig levere på landsholdet.

Og det gjorde han i den grad torsdag aften. Ronaldo stod for tre scoringer og en enkelt assist i pligtsejren på 5-1 hjemme over Færøerne i VM-kvalifikationen.

Færøerne var kommet til Portugal for at holde nullet så længe som muligt, men landstræner Lars Olsens plan blev skudt i sænk af Cristiano Ronaldo efter blot to minutters spil.

På et indlæg helflugtede han bolden i mål i en vandret liggende position bagest i feltet. Så havde hjemmeholdet sat kursen mod sejr.

Det ene angreb efter det andet hamrede ned mod de heroisk kæmpende færinger, som holdt stand indtil den halve time.

Her omsatte Ronaldo stensikkert et straffespark til 2-0.

Eftersom Færøerne dårligt havde været i nærheden af europamestrenes felt, frygtede man for en grum afklapsning.

Det blev dog afværget, da et af gæsternes sjældne angreb gav et indkast, som resulterede i en nedfaldsbold i feltet.

Den kanonerede Roaldur Jakobsen i kassen på en smuk flugter, og så kunne Lars Olsens mandskab gå til pause nede med blot 1-2.

Portugal pressede hårdt på for 3-1 straks fra anden halvlegs start, men der skulle gå et lille kvarters tid, før målet kom.

Efter et kort hjørnespark fandt Ronaldos indlæg William Carvalho, som flot headede en af sine sjældne scoringer ind.

Ronaldo var ikke færdig med sit show, og den evigt hattrickhungrende angriber fik sat sit tredje mål ind midtvejs i halvlegen.

Med en sublim sparkefinte i feltet satte han både målmand og en forsvarsspiller på bagdelen, så han let kunne sende kuglen i mål til 4-1.

Det var hans landsholdsmål nummer 78 i karrieren, hvilket i Europa kun overgås af den ungarske legende Ferenc Puskás med 84 mål.

Mod kampens slutning lukkede indskiftede Nélson Oliveira festen med målet til 5-1.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.