*

Fodbold

De danske EM-helte fejres på Rådhuspladsen i København

Det danske kvindelandshold, som tidligere i dag vendte hjem fra Holland, blev hyldet både i Viborg og København.

Stemningen var tyk af spænding og begejstring, da det danske kvindelandshold mandag ved 17-tiden ankom til Rådhuspladsen i København.

Dårligt havde spillerbussen forladt H.C. Andersens Boulevard for at dreje ind på Rådhuspladsen, før en stor gruppe af de mange tusinde fans, som var mødt op for at tage varmt imod de danske kvinder, stormede gennem de opsatte afspærringer i håb om at komme helt tæt på dagens hovedpersoner.

Anfører, Pernille Harder, var den første, som stolt kunne vise EM-sølvmedaljen frem på trapperne foran Rådhuspladsen. Det skete til højlydte klapsalver, pift og tonerne af "Vi er røde, vi er hvide", alt imens et hav af flag vajede over den propfyldte plads.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), var der til at tage imod den hjemvendte EM-sølvtrup.

»Med sølvmedaljerne har I skrevet jer ind i hele danmarkshistorien. Det er længe siden, landsholdsfodbold har kunnet begejstre så mange,« lød det fra Frank Jensen.

Det kan der være noget om, for da landsholdet i går tørnede sammen med værtsnationen Holland i EM-finalen, så 1.469.000 seere med. Det gør kampen til den mest sete fodboldkamp herhjemme i tre år.

Da de tydeligt stolte spillere havde klappet af den fremmødte skare, taget billeder og sunget, forlod de pladsen for at træde ind på rådhuset, hvor Frank Jensen gav dem flere rosende ord med på vejen.

»I har fået mange fans. I er kæmpe idoler for en hel generation,« sagde han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport

Disse 11 har løftet ligaen

I disse dage spiller Superligaen færdig for i år, mandag aften tager Randers FC mod FC Midtjylland i årets sidste kamp, inden de 14 klubber går på ferie og lader op til januars hårde grundtræning og jagten på forstærkninger.
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her