Hollandsk EM-træner: Danmark har en af verdens bedste spillere

Hollands landstræner, Sarina Wiegman, fremhæver Danmarks kvaliteter i angrebet før søndagens EM-finale.

Artiklens øverste billede
Landstræner Sarina Wiegman fremhæver den danske spiller Pernille Harder på lørdagens pressemøde. Foto: Armino Ermindo

Danmarks modstandere har haft stort fokus på at stoppe landsholdets stjerne Pernille Harder under EM.

Det samme kan meget vel blive tilfældet i søndagens EM-finale mod de hollandske værter.

Landstræner Sarina Wiegman fremhæver den danske offensiv på lørdagens pressemøde.

- Danmark har et meget stærkt angreb.

- Nadia Nadim er god, og Pernille Harder er en af de bedste - jeg vurderer hende til at være en af de bedste i verden, siger Sarina Wiegman.

For godt et par uger siden slog hollænderne Danmark med 1-0 i en gruppekamp.

Derfor har den hollandske træner en god idé om, hvad der venter søndag klokken 17.

- Vi kendte Danmark ret godt i forvejen, og de kendte os. De vil holde fast i bolden og spille dynamisk.

- Vi var bedst i første halvleg, og de var bedst i anden. Vi har evalueret den kamp og har holdt øje med Danmark. Vi har lavet en strategi og forberedt os, siger Sarina Wiegman.

Mens EM-feberen har ramt Danmark, så gør det samme sig gældende i Holland. Små 30.000 tilskuere - deriblandt 2500 danskere - forventes at være på plads til den udsolgte finale i Enschede.

- Før turneringen gik vi jo og spekulerede over, hvor stort det ville ende med at blive.

- Det ville jo også afhænge af vores præstationer. Vi drømte om, at det ville blive så stort, som det er blevet. Vi er lykkelige, siger landstræneren.

Landsholdets nuværende popularitet i Holland kan måske gøre træneren og hendes spillere til kendisser efter slutrunden er forbi.

- Det har jeg ikke tænkt på. Jeg bekymrer mig kun om kampen.

- Jeg ser ikke tv eller følger med i de sociale medier. Jeg skal kun vide det mest nødvendige.

- Bagefter EM må vi se - men jeg har faktisk ikke lyst til at være kendt, siger Wiegmann.

Hollands angriber Vivianne Miedema ser det udelukkende som en fordel, at de hollandske tilskuere møder op i tusindvis til finalen. Det massive fremmøde føles ikke som et ekstra pres.

- Vi har haft stor støtte i alle vores kampe. Det giver os ekstra energi på banen, siger hun.

Miedema slår samtidig fast, at ingen på det hollandske hold vil undervurdere Danmark til trods for sejren i gruppefasen.

- Nej, det gør vi ikke. Danmark er gode og har et stærkt hold med meget kvalitet.

- De smed Tyskland hjem, og det var vi glade for. Vi skal spille op til vores bedste, siger Miedema.

Hvis finalen skulle ende i en straffesparkskonkurrence, så føler hun sig også fortrøstningsfuld. Miedema har dog bidt mærke i, at den danske keeper Stina Lykke har en styrke, når der bliver sparket fra pletten.

- Vi har trænet det. Men man kan ikke træne til sådan et øjeblik.

- Danmarks målmand er stærk på straffespark, men vi har en endnu bedre målmand.

- Vi tror dog på, at vi kan vinde, før vi kommer så vidt. Men skulle det ende i straffespark, så må vi gøre det på den måde, siger hun.

Søndagens finale i Enschede fløjtes i gang klokken 17.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.