Barcelona tilbageholder Neymars bonus under PSG-drama

Neymar har krav på kæmpebonus, men Barcelona vil vente på en afklaring om spillerens fremtid i klubben.

Artiklens øverste billede
Daniel Tejedor

Den brasilianske stjerne Neymar skifter måske til Paris Saint-Germain, og det får hans nuværende klub, Barcelona, til at tilbageholde en stor bonus, som Neymar blev lovet, da han skrev under på en ny kontrakt sidste år.

Hele 26 millioner euro lyder bonussen på, men hvis ikke brasilianeren bliver i Barcelona, kan han kigge langt efter pengene.

Det siger en kilde i Barcelona til nyhedsbureauet AFP.

- Disse 26 millioner euro er blevet placeret i en venteposition, for at se om spilleren fortsætter i klubben, siger kilden.

Den tårnhøje bonus er en del af Neymars kontraktforlængelse, der holder brasilianeren i klubben til 2021.

Den skulle være udbetalt, et år efter at han havde underskrevet forlængelsen.

Det var samme forlængelse, der udvidede Neymars frikøbsklausul fra 200 millioner euro til 222 millioner euro.

Angiveligt er den franske klub villig til at betale beløbet, der vil gøre Neymar til verdens suverænt dyreste spiller.

Sidste år betalte Manchester United 105 millioner euro for franske Paul Pogba. Det beløb kan altså blive mere end fordoblet, hvis pariserne punger ud.

Neymar landede tirsdag aften i Barcelona efter en tur til Kina. Her undgik han spørgsmål fra fans og presse om sin fremtid.

Den lynhurtige brasilianer slog igennem i klubben Santos i hjemlandet, som han førte til sejr i den sydamerikanske udgave af Champions League, Copa Libertadores.

I 2013 skiftede han til Barcelona, hvor 56.000 fans var mødt op til hans præsentation på Camp Nou.

I sine fire år i klubben har han blandt andet vundet den spanske liga to gange, Champions League og verdensmesterskabet for klubhold.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.