Sikker sejr til FC Midtjylland trods spildte chancer

Nigerianske Paul Onuachu misbrugte mange målchancer i søndagens kamp mod Silkeborg IF, men det lykkedes ham trods alt at komme på måltavlen i 2-0-sejren til FC Midtjylland.

Artiklens øverste billede
POULSEN LARS

Han måtte gå så grueligt meget igennem, men midtvejs i anden halvleg af kampen mellem FC Midtjylland og Silkeborg IF lykkedes det endelig for Paul Onuachu at komme på måltavlen, da han scorede til slutresultatet 2-0.

Onuachu er et godt bud på en Superliga-topscorer og kan blive FC Midtjyllands næste store salgsobjekt, men søndag aften skulle han bruge hele otte skudforsøg, før han fik scoret sit forløsende mål. Forarbejdet kom fra Rilwan Hassan, der var den store oplevelse i Herning søndag aften, hvor FC Midtjylland kom tilbage på sejrssporet i Superligaen.  

På baggrund af præmiererundens grimrian af et 0-4-nederlag mod Brøndby var det et tændt FC Midtjylland-hold, der tog imod Silkeborg. I kampens startfase producerede Jess Thorups mandskab det ene angreb efter det andet med veloplagte Rilwan Hassan, Gustav Wikheim og Jakob Poulsen i offensive hovedroller, men det kastede altså ikke mål af sig i første omgang.

Mange misbrugte muligheder

Det skyldtes især førnævnte Paul Onuachu. Den 23-årige nigerianer besidder et stort potentiale og scorede hele 17 mål i sidste sæson, men i de første 55 minutter af søndagens kamp virkede han lige så uskarp som en hjemmestrikket sweater.

Den langlemmede angriber havde således flere gode muligheder for at bringe FC Midtjylland foran i første halvleg. Efter seks minutters spil skulle han have scoret, men hans lange ben blev nærmest viklet ind i hinanden, så han ikke ramte bolden på det ellers fine opspil tæt under mål.

Nogle minutter senere høvlede han bolden langt over mål efter at have skabt plads til sig selv på kanten af feltet med sin imposante fysik. Og det blev ved; efter 20 minutters spil afsluttede han hårdt og fladt fra distancen, men måtte se sit skud blive reddet af Thomas Nørgaard i Silkeborg-målet. Heller ikke i fjerde, femte eller sjette forsøg lykkedes det for Onuachu, der altså måtte vente helt til det 57. minut, før han fik sendt bolden i mål.

FCM-sejr i sikker stil

Inden da havde venstrebacken Marc Dal Hende bragt hjemmeholdet foran efter et indlæg fra Kian Hansen i begyndelsen af anden halvleg. Det var helt på sin plads, når tog tager spil og chancer i betragtning, for Silkeborg gjorde ikke meget væsen af sig i kampen.

Efter Onuachus 2-0-mål kunne FC Midtjylland uden de store problemer kontrollere resten af opgøret med en solid føring i bagagen. Både Rilwan Hassan og Paul Onuachu blev i slutfasen skiftet ud til applauser fra publikum, og fra bænken kunne de se holdkammeraterne køre sejren hjem i sikker stil.

Selvom Silkeborg forsøgte sig med nogle lovende angreb i slutfasen, blev det aldrig rigtig farligt, og derfor kunne Onuachu og  hans holdkammerater glæde sig over en sikker sejr – og et mål fra den potentielle Superliga-topscorer. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.