Christian Eriksen scorede drømmemål på tordenhug

Tottenhams dansker scorede et fantastisk mål mod PSG i en træningskamp. Ren verdensklasse, lyder vurderingen.

Artiklens øverste billede
Godt ti minutter var spillet, da danskeren fra venstre side af banen trak ind mod midten og derefter huggede til omkring 30 meter fra målet. Uden chance for Kevin Trapp i det franske mål bragede bolden via undersiden af overliggeren ind i det øverste hjørne til venstre for målmanden. Foto: John Raoux/AP

Danskerne kalder det et "drømmemål", og i England hedder det en "screamer", og den danske landsholdsspiller Christian Eriksen leverede en af slagsen for Tottenham, da holdet natten til søndag dansk tid mødte Paris Saint-Germain i en træningsturnering.

Englænderne vandt det underholdende opgør i Orlando i USA med 4-2, og især Christian Eriksens scoring skal nok blive vist rundt omkring på verdens sportskanaler de kommende dage.

Godt ti minutter var spillet, da danskeren fra venstre side af banen trak ind mod midten og derefter huggede til omkring 30 meter fra målet.

Uden chance for Kevin Trapp i det franske mål bragede bolden via undersiden af overliggeren ind i det øverste hjørne til venstre for målmanden.

Nyhedsbureauet AFP beskriver scoringen som "ren verdensklasse".

Senere havde Eriksen et tilsvarende tordenhug fra cirka 25 meter, der strøg få centimeter forbi målrammen ifølge Tottenhams hjemmeside.

I modsætning til de fleste andre klubber i Premier League har London-klubben foreløbigt denne sommer ikke suppleret truppen med nye spillere.

Holdet har de seneste to sæsoner blandet sig i kampen om mesterskabet, og Christian Eriksen mener, at det er stærkt nok til igen at spille med om titlen i den kommende sæson uden at hente forstærkninger.

- Jeg tror ikke, at man er nødt til at bruge penge for at vinde noget, sagde den 25-årige midtbanespiller lørdag ifølge AFP.

Bedømt på indsatsen mod Tottenham kunne PSG derimod godt trænge til nyt blod.

Pariser-klubben rygtes at ville hente Neymar fra Barcelona i en handel til omkring 1,5 milliarder kroner, hvilket vil være verdensrekord for en fodboldspiller.

Alexis Sánchez fra Arsenal skulle klubben også været interesseret i.

Tottenhams øvrige mål i sejren på 4-2 blev sat ind af Eric Dier, Toby Alderweireld og Harry Kane.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.