Fodbold

Medier: Boykotlande vil fravriste Qatar VM-værtskab i 2022

Seks arabiske lande har angiveligt skrevet til Fifa med krav om at fratage Qatar værtskabet i fodbold i 2022.

Seks arabiske lande, der i sidste måned afbrød de diplomatiske forbindelser til Qatar, kræver, at Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, fratager oliestaten dets værtskab for VM i fodbold i 2022.

Det fremgår af en meddelelse, som de seks lande ifølge flere internationale medier i fællesskab har sendt til Fifa.

De seks lande begrunder deres krav med, at Qatar er en "base for terrorisme".

Ifølge det schweiziske netmedie The Local har Saudi-Arabien, Yemen Mauretanien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten anmodet Fifa om at benytte forbundets artikel 85, der gør det muligt at fratage værtskabet fra Qatar.

Det har ikke været muligt for nyhedsbureauet Reuters at skaffe en kopi af brevet. Fifa oplyser, at forbundets præsident, Gianni Infantino, ikke har modtaget et sådant brev.

- Fifa-præsidenten har aldrig modtaget sådan et brev og har derfor heller ingen kommentarer til det, siger en talsmand.

En kilde med forbindelse til de qatarske arrangører, siger, at regeringen er klar over, at de seks boykotlande er opsat på at fravriste golfstaten VM-værtskabet.

Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten afbrød i sidste måned de diplomatiske forbindelser til Qatar. Det skete blandt andet med beskyldninger om, at Qatar støtter terrorisme.

Påstandene bliver vedholdende afvist af regeringen i Doha.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her