Silkeborg på sommerferie efter heroisk slag

Endelig, endelig, endelig. Så gav playoff-spillet endelig pote. Hvor kampene i gruppespillet til tider har været en ørkenvandring, blev Silkeborgs sejr – og samlede nederlag – det ventede bråvallaslag. Silkeborg vidste, at 3-1-nederlaget skulle hentes, og det gav en fantastisk kamp, hvor østjyderne havde fortjent bedre skæbne end at gå ud efter 2-1-sejren.

Kampen var Silkeborgs sidste på Silkeborg Stadion – eller Mascot Park, som det hedder i dag. Næste år er det Jysk Park, der skal lægge (kunst)græs til Silkeborgs kampe.

Det var dog ikke ligefrem en kamp, som publikum var strømmet til, og vanen tro kunne samtlige tilskuere slå kuskeslag uden at ramme hinanden. Men andet kan man måske ikke forvente af en kamp på en halvvåd dag, placeret midt i aftensmaden?

Kampen blev spillet i en langt mere afslappet stil end de forkrampede nedrykningsslag. Her sluttede Silkeborg f.eks. gruppespillet af som en fuld mand, der forsøger at ramme hoveddørens nøglehul efter en bytur: tøvende og slingrende, men trods alt med en sejr til sidst. Måske netop fordi, at der var alt at vinde, var denne kamp også en sejr for playoff-kampene. Silkeborg-spillerne vidste, hvad der skulle til for at avancere, og den defensive 5-4-1, der skaffede sejren i AaB, men ikke helt slog til i 3-1-kampen i Odense, var skiftet ud med den normale 4-4-2, og Silkeborg spillede frisk til i først halvleg; Helenius med et farligt hovedstød allerede efter tre minutter og en kæmpechance til Davit Skhirtladze, der skulle have scoret efter et kvarters tid. Herefter havde Silkeborg flere mindre chancer, som kom ud fra et stort pres. OB stod alt for langt tilbage, selvom at Anders K. Jacobsen burde have scoret kort før tid i første halvleg.

Silkeborg fortsatte det flotte spil i anden halvleg, og Robert Skovs mål til 1-0 var en lille perle. Uden for feltet dirigerede han bolden uden om to OB’ere og sparkede den hårdt ind ved forreste stolpe.

Målet betød to ting. Silkeborg rykkede yderligere frem og sad på alle aspekter af kampen på de stakkels fynboer, men den offensive stil gav også mere plads til OB, der havde nogle udmærkede aktioner i kontraspillet.

OB’s udligning kom dog ikke fra en kontra, men fra en snarrådig opsnapning af en løs bold af Mikkel Desler.

Der skulle dog ikke gå mere end et par minutter før banes bedste, Robert Skov, gjorde Desler kunststykket efter og hamrede Silkeborg i front med 2-1. Silkeborg fortsatte med presset, og Skhirtladze tvang et rødt kort frem til Frederik Tingager, der trak en nødbremse. Trods et stor Silkeborg-pres i sidste minutter blev det dog kun ved tæt på, men Silkeborg faldt med æren i behold.

For Silkeborg spillede Robert Skov endnu en god kamp, og det er næppe umuligt, at Silkeborgs sidste kamp på Mascot Park også bliver sidste kamp for Robert Skov. Ham må der være rift om fra større klubber end Silkeborg. Kontraktforlængelsen med den unge mand tidligere i sæsonen handlede om en klausul, og hvis en sådan findes, lurer mange klubber med garanti på prisen.