Real Madrids træner vil have tid til at fordøje nederlag

Efter 284 dage som ubesejret gik den ikke længere for Real Madrid, der tabte søndagens topopgør mod Sevilla.

Artiklens øverste billede
Real Madrids træner Zinedine Zidane fik noget at tænke over, da hans hold efter en lang stime af kampe uden nederlag måtte se sig slået af Sevilla. Foto: Angel Fernandez/AP

Real Madrids træner, Zinedine Zidane, holder hovedet højt trods søndagens nederlag til Sevilla.

Holdet er fortsat nummer et i ligaen, og midt i ugen har Real Madrid mulighed for at komme tilbage på vinderkursen mod Celta Vigo i kvartfinalen i pokalturneringen.

- Jeg tror ikke, det vil påvirke os, men det finder vi ud af onsdag. Vi skal have fordøjet det her nederlag, fordi ingen bryder sig om at tabe. Især ikke efter at have spillet så godt i 85 minutter, men vi er nødt til at acceptere det, siger Zinedine Zidane.

Real Madrid var før søndagens topopgør ubesejret i 40 kampe. Det forrige nederlag kom mod Wolfsburg i en Champions League-kamp for 284 dage siden ifølge den spanske sportsavis Marca.

Og frem til det 85. minut så rekorden ud til at blive udvidet. Indtil da førte kongeklubben 1-0 på en scoring af Cristiano Ronaldo. Men på et selvmål af Real Madrids Sergio Ramos og en scoring af den indskiftede Stevan Jovetic lykkedes det Sevilla at vinde 2-1.

- Vi vidste, at det ville ske en dag. Det er i dag, og nu skal vi fortsætte med at arbejde hårdt i alle turneringer, siger Zidane ifølge AFP.

At det netop var Sergio Ramos, som satte hjemmeholdet i gang ved at score i eget net, vakte ekstra jubel på tilskuerpladserne.

Ramos er født i Sevilla og debuterede for byens fodboldstolthed i 2004.

Året efter skiftede han dog som 19-årig til Real Madrid for 27 millioner euro. Og det har mange Sevilla-tilhængere endnu ikke tilgivet ham.

- Det her bliver aldrig dit hjem, stod der på bannere, da Ramos og Real Madrid ankom til stadion.

- Det er altid et af de sværeste stadioner at spille på. Men når jeg går på banen, prøver jeg at glemme alle disse ting, siger Sergio Ramos ifølge Reuters.

Han betegner trods selvmålet i øvrigt sin præstation som en af sine bedste nogensinde for Real Madrid.

- Jeg er meget stolt af min anfører. Han lavede et selvmål, men det betyder intet. Sådan er fodbold, siger Zinedine Zidane.

Nederlaget er det kun tredje i den tidligere verdensstjernes tid som træner for Real Madrid. Ud over Sevilla og Wolfsburg har klubben også tabt til Atlético Madrid.

Med sejren er Sevilla nu på andenpladsen i ligaen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.