Da klokken slog halv tolv, var FCK i Champions League
Revanche: Det var galt, men ikke bindegalt på lægterne som i 2009, da FCK så Apoel-spøgelset i øjnene og gik i det fjerde CL-gruppespil i klubbens historie.
NICOSIA
De kan godt begynde at dække Parken op. For det kan være, at Lionel Messi kommer på besøg, måske Cristiano Ronaldo, eller hvad med Pep Guardiola og Manchester City?
FC København er klar til klubbens fjerde gruppespil i historien. Et dansk hold skal spille med i verdens fineste klubturnering for første gang, siden FC København gjorde det i sæsonen 2013/2014.
Det forsvarende danske mesterhold fik på Cypern ikke kun taget revanche mod Apoel for den store skuffelse i 2009, som fem nuværende FCK’ere var med til at opleve. Apoel-spøgelset blev ad omveje jaget så tilpas langt væk, at det må være fløjet ud af baghovedet på de fleste med følelser for FCK. Men inden da nåede det at skræmme sin del af hvidblusede danskere. Pieros Sotiroiu udlignede det hele til 1-1 samlet med 160 minutter spillet af de 180. Heldig- og lykkeligvis for FCK viste Federico Santander sig at have gjort det, som Ståle Solbakken har krævet af ham forud for denne sæson. At udvikle sig til en målscorer i de store europæiske kampe. Hvilket han gjorde kun med få minutter igen, og dermed tvang de fremmødte cyprioter til at forlade stadion før tid.
Derfor skal FCK nu spille Champions League, mens Apoel må nøjes med Europa League.
Apoel kunne i over en time ikke skabe den vante forvandling fra ordinært europæisk udehold til et godt hjemmehold på GSP Stadion i Nicosia. Faktisk kom man ikke frem til en eneste regulær stor chance. FCK tvang ikke kun lydkulissen på det ellers berygtede stadion flere decibel ned. Man endte med at punktere den til sidst.
De første indledende tegn på et positivt dansk resultat kunne konkluderes efter minuttal 17. På det tidspunkt var FCK-forspringet i 2009 blevet vendt på hovedet af to cypriotiske mål. Denne gang stod der stadig 0-0. Det københavnske ekstra store fokus på indledningen var tydelig. Ståle Solbakken startede opgøret på de yderste kridtstreger af sit tekniske felt. Ludwig Augustinsson tog sig sin tid med dødboldene. Den centrale kerne med “Zanka” Jørgensen, Kvist, Johansson og Delaney virkede i kontrol.
Apoel-fansene prøvede ellers at stikke i fortidens mentale sår. En for GSP Stadium rolig stemning ændrede karakter 20 minutter før Champions League-hymnen. De mest hardcore tilhængere havde fundet deres faste pladser tættest på banen bag det ene mål. De orange trøjer, som størstedelen af de fremmødte på stadion var iklædt, blev smidt på gulvet. De to sidetribuner blev befalet at tilslutte sig “islandske hu-råb fra EM” tilsat cypriotisk passion. Til sidst fik FCK-spillerne smækket et banner i hovedet ved indmarch. »Remember, remember 26/08/2009?« En kontant besked, der lige så vel kunne have været beskrevet med to ord. Game on.
Problemet for Apoel-spillerne i den første time var, at de ikke havde niveauet til at udnytte fordelene, som de havde til rådighed. Varmen satte gang i svedkirtlerne ved den mindste bevægelse. Og det bare på tilskuerpladserne. Men kampens tempo nåede aldrig et niveau, hvor det reelt så ud til at have en effekt hos spillerne inde på banen. Det lignede længe, at Apoel ikke havde den taktiske snilde til at ændre på dette. I stedet blev boldene igen og igen spillet lange og høje op mod FCK’s bagkæde i håb om den helt store gevinst, som når en lottojæger indsender sine lykketal uge efter uge. For det må da være den rette tilgang. Det er det sjældent, og det blev de lange bolde heller ikke for Apoel. Mathias “Zanka” Jørgensen og Erik Johansson leverede i det store billede en god indsats. Men i den eneste episode, hvor de sammen med Robin Olsen ikke handlede køligt og på forkant, blev Apoel givet den hjælpende hånd, som der ikke var nogen grund til at give.
Selvom det endte godt med sejrsjubel for FCK, var der heller ikke tale om den perfekte københavnske kamp rent fodboldmæssigt. Ståle Solbakken gjorde alvor af sit ønske om mere fokus på dødbolde ved at lade Andreas Cornelius starte i stedet for målscorer i den første kamp Andrija Pavlovic. Det bytte skabte ikke den store forskel fra kamp et. Det samme kan siges om hele FCK-holdets udnyttelse af sine dødbolde. Mere end en god håndfuld muligheder fra hjørneflagene endte ikke i andet end en halvstor chance til Erik Johansson i første halvleg. I selve spillet havde Rasmus Falk for store defensive problemer og endte i flere omgange med at løbe mere i ottetaller end at dække af for Apoels højre side. Afløser Toutouh kom fint ind og burde på baggrund af sin indsats have været blandt Solbakkens startende 11 spillere.