FC Midtjylland klappede bolden ind i feltet – men skuffede

Kan man vinde kampe i Europa, når man håber på, at standardsituationer er vejen til succes? Det spørgsmål fik vi svar på, da FC Midtjylland tabte 0-1 til tyrkiske Osmanlispor.

FC Midtjylland baserede spillet i denne Europa League-kamp på at øge presset og koncentrationen, hver gang bolden lå stille på modstanderens banehalvdel. Man kan ikke påstå, at det ikke giver chancer at lade Jakob Poulsen klappe bolden ind i feltet, men torsdag aften gav det i hvert fald ikke det resultat, som FCM havde håbet på.

Gang på gang manglede der lige det afgørende hoved for at udløse en scoring. Og specielt ikke når man møder et så godt hold som Osmanlispor, der så ud til at være forberedt på midtjydernes frispark, indkast og hjørnespark.

I det frie spil formåede FCM kun få gange at spille sig til en fornuftig chance, og der kan man pege fingre ad midtbanen, hvor Rilwan Hassan, Vaclav Kadlec og Kristoffer Olsson ikke magtede at bringe bolden videre til angrebet.

Så kunne man jo lade øjnene hvile på Rafael van der Vaart, der sad på tribunen, og faktisk virkede helt tilfreds med at være sluppet ud af VIP-lokalerne til der, hvor der dufter af græs. Set fra et FCM-synspunkt, må han gerne snart stå ned på banen og dirigere boldene rundt, men han er stadig langt fra at være i form.

Der var overraskende mange fans fra Osmanlispor, men eftersom de sang ”Türkiye” og ”God tur hjem” til slut, får man den opfattelse, at ikke alle var hardcore Osmanlispor-fans, men nærmere dansktyrkere.

Osmanlispor spillede klogt, og hvad man vil kalde europæisk: stærk organisation med kort afstand i kæden mellem forsvar og midtbane, hurtige omstillinger når bolden blev erobret, tidsudtrækning ved standardsituationer, voldsom rullen rundt i græsset ved den mindste berøring. Alt i alt hvad man må forvente fra et hold, der har råd til at bringe en masse udlændinge sammen af en rimelig kvalitet. Men også et kvalitetsstempel, når man tager i betragtning, at den tyrkiske liga ikke er begyndt endnu.

Første halvleg var ganske underholdende med store chancer til FCM. Osmanlispors føringsmål manglede blot en tyrkisk fod til slut for at kunne kaldes en perle. Backen Tiago Pinto vippede - presset i forsvarszonen - bolden videre til Papa Badou Ndiaye, der fra egen banehalvdel driblede som en soldat mellem landminer. På fløjen fandt han Delarge, hvis centring var hård nok til, at Patrick Banggaard sparkede den i eget net.

Ud over er par halve chancer til tyrkerne, var det FCM, der sad på halvlegen, men midtjyderne skabte altså stort set kun chancer via standardsituationer.

FCM’s første chance var så typisk, at man næsten ikke behøver at beskrive den: Jakob Poulsen sendte et frispark ind i den klump af spillere, der havde stillet sig foran den tyrkiske mål, og Rasmus Nissen headede over via oversiden af overliggeren.

Sådan fortsatte det midtjyske bombardement af standardsituationer.

Jakob Poulsen til Paul Onuachu, men lige i hænderne på målmanden. Jakob Poulsen med et frispark, der lå lidt for langt til, at Filip Novak kunne få hovedet på, men målmand Karcemarskas kunne trods alt kun parere den lange bold, der endte os Rasmus Nissen.

Hans afslutning var helt skæv, og den ramte tilbage til Novak, der burde have scoret i stedet for at skovle bolden ud af feltet. FCM’s største chance.

FCM formåede dog at skrue et konstant pres sammen, som fortsatte i anden halvleg, men efter en udmærket periode på 10 minutter fik tyrkerne trukket tempoet ud af midtjydernes spil, og så gik der længere tid med en lettere rodet omgang. Chancerne til FCM blev færre og færre, mens Osmanlispor begyndte at komme nærmere en udbygning af føringen.

Til slut brændte det på foran det tyrkiske mål, og FCM vil sagtens kunne påstå, at 1-1 ville have været et mere retfærdigt resultat.

Hvis man skal tro på midtjyske succes om en uge i Tyrkiet, skal man enten være midtjysk helt ind til benet. Eller tro på, at Rafael van der Vaart gennemgår en mirakelopgang i formkurven.