Taktisk mesterværk sikrede AGF sejren i sæsonåbneren

Med hård fight og god organisation vandt AGF 2-1 over Sønderjyske i første runde af den nye superligasæson.

Artiklens øverste billede
Syv minutter før tid kanonerede Simon Kroon kuglen i kassen til 1-2, men derfra holdt AGF-defensiven stand. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Derfor har sidste sæsons kunststykke af en andenplads og torsdagens sejr over Strømgodset i Europa League-kvalen ikke taget realitetssansen fra Jakob Michelsen. Efter den fodboldromantiske fortælling handler det nu om overlevelse igen. For en fejljusteret selvforståelse kan være vejen ud af kongerigets bedste fodboldrække, lader Michelsen over for medierne forstå, og i Haderslev budgetteres der også med tiendepladsen.    

At forholdet mellem det økonomiske og sportslige imidlertid ikke altid er en-til-en, blev ikke just understreget af Sønderjyske igen søndag, da klubben tabte 1-2 til AGF i første runde af den nye superligasæson. 

Mens vicemestrenes setup altså er til en tiendeplads, slås AGF for at forbedre selvsamme placering fra sidste sæson. Til den tjans har klubben landet keeper Aleksandar Jovanovic fra Radnicki Nic og altmuligmand Martin Spelmann fra Genclerbirligi samt 8’eren Mustafa Amini og angrebstalentet Kasper Junker i Randers.

Alle figurerede de i cheftræner Glen Riddersholms startellever søndag, men sidstnævnte velsagtens fordi den daggamle kaptajn, Morten ’Duncan’ Rasmussen, som kunne mønstre en skrækindjagende scoringstime på ni mål i de sidste fem forårsopgør, var ukampdygtig, efter han fik et vrid i sit knæ under en testkamp.  

At høre til blandt fodboldens skarpsindigste iagttagere er ikke en forudsætning for at se, hvad targetmanden betyder for gymnastikforeningens offensiv. Men i hans fravær måtte andre samle det op. Det gjorde Stephan Petersen efter 33 minutter, da han sparkede en fiks stikning af Mustafa Amini fladt i kassen til 1-0. 

En sønderjysk specialitet er som bekendt comebacket. I forårssæsonen havde holdet en serie på otte kampe, hvori det kom bagud 1-0 syv gange, men aldrig faldt sammen. Derfor var det ikke utænkeligt, at Sønderjyske nok en gang ville vende tingene efter en pausepeptalk af Jakob Michelsen i omklædningsrummet.

Den opgave besværliggjorde Mustafa Amini en hel del, da han otte minutter inde i anden halvelg bragte AGF på 2-0. Kasper Junker lagde bolden fladt tilbage i feltet til australieren, som gjorde chancen større med et retningsbestemt førstetouch ind mod målet og bankede den ind bag en prisgivet Marin Skender.

Syv minutter før tid kanonerede Simon Kroon kuglen i kassen til 1-2, men derfra holdt AGF-defensiven stand. Et taktisk mesterværk af Glen Riddersholm, som slog Sønderjyskes spil i stykker med hård fight såvel som god organisation. Dermed har AGF allerede hentet det samme antal udesejre som i sidste sæson: én. 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.