Sønderjyske-træner: Det handler stadig om at overleve

Selv om Sønderjyske vandt sølv i den seneste superligasæson, går klubben blot efter en placering i top-ti.

Sønderjyske har fået en god opvarmning til sæsonstarten i Superligaen. Klubben spillede torsdag aften sin første kamp i Europa League med succes, da sønderjyderne vandt 2-1 hjemme over den norske klub Strømsgodset.

Trods sidste sæsons sensationelle sølvmedaljer vil Sønderjyske-træner Jakob Michelsen ikke skrue forventningerne til sit hold i vejret.

- Målsætningen bliver først meldt ud, når transfervinduet lukker, for inden da kan man alligevel ikke komme med en realistisk målsætning.

- Men målsætningen i Sønderjyske handler altid om at overleve, og med den nye struktur handler det jo om at komme i top-ti for at undgå at komme i nedrykningsspillet, siger Michelsen.

Den nye struktur i Superligaen betyder, at ligaen bliver delt op efter 26 runder. De otte dårligste hold havner i et gruppespil, hvor de fire dårligste skal spille om nedrykning.

Sønderjyske havde rekordstor tilskueropbakning på stadion i den seneste sæson, og torsdag aften kunne holdet spille for fuldt stadion til debuten i Europa League.

Michelsen tager det som et privilegium, at mange givetvis vil have høje forventninger på grund af sølvet, men klubben vil stadig holde fast i sin ydmyghed.

- Vi håber selvfølgelig at kunne ride videre på bølgen, men vi er også meget bevidste om den svære sæson to. Jeg kan blandt andet nævne, dengang Herfølge blev dansk mester og rykkede ned året efter.

- Det er ikke kun fysisk, men også mentalt, at der venter os en stor udfordring, men jeg er sikker på, at klubbens dna vil skinne igennem i den kommende sæson, og ydmyghed er en del af det.

- Vi kan altid gå efter at ende så højt som muligt, men der bliver ikke budgetteret med mere end en tiendeplads.

Søndag tager klubben igen hul på Superligaen, når den hjemme møder AGF.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.