Belgien har fyret Wilmots som landstræner efter EM-flop

Wales blev stopklods for Belgien ved EM i Frankrig, og det blev Marc Wilmots' sidste kamp som landstræner.

Artiklens øverste billede
Marc Wilmots er færdig som belgisk landstræner. Foto: Hassan Ammar/AP

Belgien har fredag eftermiddag fyret fodboldlandstræner Marc Wilmots, efter at de belgiske stjernespillere skuffende røg ud til Wales ved EM.

Det endte med et belgisk nederlag på 1-3 til waliserne i kvartfinalen ved EM-slutrunden i Frankrig.

Og det blev for meget for ledelsen i Det Belgiske Fodboldforbund, KVBV, hvor præsident Francois De Keersmaecker havde forventet et bedre resultat.

- Målsætningen ved EM blev ikke opfyldt. Vi har brug for et nyt momentum, siger Francois De Keersmaecker på et pressemøde ifølge Reuters.

- Truppen burde have været i stand til at skaffe langt bedre resultater ved en stor slutrunde, siger præsidenten, der henviser til belgiernes målsætning om mindst en plads i semifinalen.

Nu leder Belgien efter en ny landstræner med international erfaring til at tage over inden den næste venskabskamp mod Spanien 1. september og den kommende VM-kvalifikation frem mod slutrunden i Rusland i 2018.

Francois De Keersmaecker takkede Wilmots for indsatsen i de seneste fire år. Præsidenten fortalte også, at Wilmots har fået en kompensation, da der var en klausul i kontrakten, hvis han blev fyret som landstræner før tid.

47-årige Wilmots førte også Belgien frem til kvartfinalen ved VM i Brasilien i 2014, og belgierne toppede længe Fifas verdensrangliste i fodbold. Lige nu er holdet nummer to på listen.

Belgien stillede op med store profiler som Chelsea-stjernerne Eden Hazard og Thibaut Courtois samt Manchester Citys Kevin De Bruyne. Men stjernerne fik ikke spillet til at køre ved EM.

Wilmots virkede også til at have vanskeligt ved at finde en ideel startformation under EM, hvor han skiftede meget rundt mellem stjernerne og lod andre sidde meget på bænken.

I 51 landskampe førte Wilmots Belgien til 34 sejre, ni nederlag og otte uafgjorte resultater.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.