Sent sejrsmål sikrede Sønderjyske europæisk debutsejr

Sønderjyske fik en flot start på kvalifikationen til Europa League med hjemmesejr over Strømsgodset.

Artiklens øverste billede
Foto: Ernst van Norde/Polfoto

Sønderjyske står med fine chancer for at avancere til næste runde af Europa League.

I 2. runde af kvalifikationsturneringen til Europa League torsdag aften vandt Sønderjyske med 2-1 på hjemmebane over norske Strømsgodset efter en flot indsats i klubbens europæiske debut.

Sidste sæsons DM-sølvvinder havde bolden mest og også flest afslutninger, men længe lignede det alligevel en remis.

Indtil ni minutter før tid, da den indskiftede Mikkel Uhre sørgede for sejrsmålet til 2-1.

Sønderjyske fik en fremragende start på klubbens første kamp nogen sinde i en europæisk fodbold. Allerede efter ni minutter kunne hjemmepublikummet juble.

Fra en position helt ude i højre side sparkede Tommy Bechmann bolden ind i feltet, hvor Troels Kløve ved bageste stolpe headede føringen ind.

Opgøret var afvekslende fra start, og der skulle ikke gå mere end yderligere syv minutter, før nordmændene slog tilbage.

Efter et indlæg fra højre stod den tidligere OB-spiller Marcus Pedersen udækket. Fra kanten af feltet midt for hakkede han udligningen op i nettaget.

Det var småt med chancer i resten af halvleg, men Sønderjyskes Adama Guira fik en god mulighed kort inden pausen, men hans beherskede forsøg sneg sig over mål.

Sønderjyske fortsatte et marginalt spilovertag fra starten af anden halvleg, men midtvejs kom nordmændene bedre med.

Fra mere end 30 meters afstand klaskede Muhamed Keita bolden mod målhjørnet, men Sønderjyske-målmand Marin Skender afværgede og ofrede sig ved at knalde hovedet mod stolpen, så han måtte have bundet hovedet ind.

Derefter tippede spillet igen over til Sønderjyske, der havde et par nærgående afslutninger. Samtidig opstod splid blandt nogle af de norske spillere, der diskuterede heftigt.

Kommunikationen haltede gevaldigt mellem nordmændene, da afgørelsen faldt otte minutter før tid.

Målmand Marin Skender sendte et målspark langt frem ad banen, og det overrumplede hele Strømsgodset-forsvaret, så Mikkel Uhre fik en friløber, som han udnyttede køligt.

Føringen holdt hjem, og nu skal Sønderjyske altså til Norge for at forsvare den i returkampen om en uge.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.