Den lille dribler trives bedst i skyggen af Ronaldo

Den portugisiske wing Nani har imponeret under denne EM-slutrunde. Men på klubholdene falder han gang på gang igennem som en middelmådig spiller.

Artiklens øverste billede
Nani (tv.) jubler med Cristiano Ronaldo. Men den lille portugiser vil altid stå i skyggen af superstjernen. Foto: Darko Bandic/AP

Nani er lidt af et paradoks i fodboldens verden. Er han wing eller angriber? Er han god eller dårlig? Hvad kan han egentlig?

Nogle sære spørgsmål at stille om en fodboldspiller, der søndag står i finalen ved et EM, efter at han i kampene op til har scoret tre gange, lagt op til to mål og været blandt Portugals bedste.

Men igennem hele sin professionelle karriere har der været stillet spørgsmål ved den 29-årige portugiser, der gang på gang har fået et ansvar og givet et negativt svar – for i et par kampe senere at vise sit gigantiske talent.

Han skulle gå fem kilometer frem og tilbage for at komme til træning, fordi vi ikke havde råd til billetten til toget.

Antonia Almeida, Nanis tante

»Set over en længere periode har han været bedre end længe, for i hans tilfælde er seks kampe en længere periode. Jeg har altid oplevet ham, som en spiller der svingede ekstremt meget, og efterhånden svingede han desværre næsten aldrig, da han spillede for Manchester United, hvor det til slut løb ud af sandet for ham,« siger Morten Bruun, ekspertkommentator på tv-kanalen 6‘eren.

Han er født i Kap Verde, hvor han blev døbt Luis Carlos Almeida da Cunha, men en af hans søskende gav ham kælenavnet Nani. Familien emigrerede til Portugal, men da Nani var fem år, tog hans far på ferie i hjemlandet og vendte aldrig tilbage igen, og da han blev 12, slog hans mor sig ned i Holland.

Derfor voksede han op i en ghetto i Lissabon i fattigdom med sin tante Antonia Almeida.

Spottet som otte-årig

Som så mange andre drenge kastede han sig over fodbold. Han drømte om at blive som sit idol Luis Figo, og han sov med en fodbold i sengen. Som otteårig tog han med sin storebror, der spillede for Real Sport Clube Massama. Han tog bolden, driblede rundt blandt de store drenge, og en af trænerne spottede hans talent på stedet.

»Mens de andre drenge fra området blev involveret i kriminalitet og narko, trænede Nani. Han skulle gå fem kilometer frem og tilbage for at komme til træning, fordi vi ikke havde råd til billetten til toget. Hvis han var sent på den, tog han toget og lod være med at betale. Han er blevet bragt hjem af politiet flere gange, fordi han snød med betalingen. Men intet kunne stoppe ham fra at spille fodbold,« har hans tante Antonia Almeida sagt til The Mirror.

Som 18-årige blev han spottet af Sporting i Lissabon. Her spillede han 59 kampe, indtil Manchester United i 2007 kastede sin kærlighed over ham for 180 mio. kr.

På det tidspunkt var Cristiano Ronaldo allerede landet i den regnfulde by, men for Nani var det rart, at der allerede var en, der havde vist, hvad portugiserne kunne. Problemet var bare, at han i to år stod fuldstændigt i skyggen af Ronaldo.

Og da Ronaldo blev solgt til Real Madrid, troede man i Manchester, at det nu var Nanis tur til at tryllebinde publikum.

»Men han blev bare dårligere i Manchester United, efter at Ronaldo blev solgt. Det var der, at man troede, at han skulle tage det næste skridt og blive den nye Ronaldo, men det vist sig, at han ikke holdt vand. Han kunne ikke træde ud af Ronaldos skygge,« siger Morten Bruun.

Kvalitet i glimt

Efter en periode, hvor han spillede godt for Manchester United, viste han kun i små glimt, hvilken fantastisk spiller han kan være.

På trods af det fik han masser af chancer i det engelske.

»Fodboldverden forelsker sig jo i spidskompetencer. Det er dem, man mindst nødig vil smide væk, for man drømmer om, at de kan producere i fire af fem kampe på det niveau. Men i Nanis tilfælde gik det den forkerte vej. Da han var bedst, var det to eller tre af fem, og så endte det med at være maksimalt en af fem. Han sluttede ekstremt dårligt i Manchester United,« siger Morten Bruun.

En god forretning

Sidste år blev Nani solgt til Fenerbahce i Tyrkiet, hvor han har spillet en halvinteressant sæson, selvom otte mål i 28 kampe lyder fint.

Tyrkerne havde dog næppe troet på, at han skulle forrente pengene på den måde. De betalte 30 mio. kr. for ham, mens Valencia under dette EM har givet det dobbelte.

»Jeg tror helt bestemt, at han er blevet solgt på sit EM, for jeg har ikke noget indtryk af, at han er blevet solgt på sæsonen i Fenerbahce. Jeg kommer ikke til at sige, at han bliver en kæmpe succes i Valencia. Alle ved, at de fleste dårlige spillehandler bliver foretaget efter en slutrunde, for man bliver forblændet af, at spillere præsterer rigtig godt over en kort periode, og så holder det ikke i det lange løb,« siger Morten Bruun.

Han mener, at Nani trives bedst i skyggen af Ronaldo.

»Det virker, som om at det klæder Nanis spil, at han har mere fri rolle. De må løbe, hvor det passer dem, og så løber Nani typisk derhen, hvor Ronaldo ikke er løbet hen,« siger Morten Bruun.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.