Deschamps før semifinale: Tyskland har det bedste hold

Landstræner Didier Deschamps har stor respekt for Frankrigs modstander i EM-semifinalen.

Artiklens øverste billede
Olivier Giroud scorede til 5-1 for Frankrig i EM-opgøret mod Island. Foto: Frank Augstein/AP

Det franske fodboldlandshold kommer på den hidtil hårdeste opgave under EM i torsdagens semifinale mod Tyskland.

Det spår landstræner Didier Deschamps, efter at Frankrig søndag aften bankede overraskelsen Island med 5-2 i kvartfinalen.

Nu venter de tyske verdensmestre, der banede sig vej til semifinalen med en sejr over Italien efter 1-1 og en afgørelse fra straffesparkspletten.

- Tyskland har det bedste hold. Det er der ikke nogen tvivl om, selv om tyskerne til tider havde det svært mod Italien, som gav dem lov til at kæmpe til det sidste.

- Nu er vi blandt de fire sidste, og vi vil gøre vores bedste mod ikke bare det bedste hold i Europa, men i hele verden, siger Didier Deschamps ifølge uefa.com.

Landstræneren er tydeligvis en anelse lettet efter den sikre sejr over Island, der allerede var bagud med 0-4 ved pausen.

- Der er mange positive ting, vi kan tage med fra denne kamp. Jeg er glad på spillernes vegne. De fortjener det her, og det gør vores fans også, efter at de har støttet os i månedsvis.

- At vi kan give dem noget tilbage, så de kan smile og have det godt, det er jeg meget glad for, siger Deschamps.

Den store føring ved pausen betød, at landstræneren kunne spare den dobbelte målscorer Olivier Giroud samt midtstopperen Laurent Koscielny i løbet af anden halvleg.

De to spillere var i risiko for at ryge i karantæne mod Tyskland, hvis de havde fået et gult kort mod Island.

- Vi gjorde alt, hvad der skulle til i første halvleg. Det betød, at vi kunne tage det lidt med ro, og jeg ville gerne beskytte Olivier Giroud og Laurent Koscielny.

- De lænede sig op af en mulig karantæne, og det ville virkelig være dumt at miste en spiller i sådan en kamp, siger han.

I den anden semifinale står Portugal over for Wales onsdag aften.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.