Polsk målscorer: Polen taber aldrig, når jeg scorer

Jakub Blaszczykowski scorede to gange, da Polen gik videre til EM-kvartfinalen med sejr over Schweiz.

Artiklens øverste billede
Polske spillere jubler, efter at Jakub Blaszczykowski (i midten) har scoret i EM-kampen mod Schweiz. Foto: Thanassis Stavrakis/AP

Polen bookede lørdag billet til et kvartfinalemøde med enten Kroatien eller Portugal ved EM-slutrunden.

Efter en ordinær kamp mod Schweiz, der endte 1-1, så blev sejren sikret efter en straffesparkskonkurrence, som Polen vandt 5-4.

Her scorede Jakub Blaszczykowski en enkelt gang, og han var også manden, der bragte Polen foran 1-0 i første halvleg af den ordinære spilletid.

At Polen dermed stod som vinder til sidst kom ikke bag på Fiorentinaspilleren.

- Det er en fantastisk følelse (at nå kvartfinalen, red.), og Polen har aldrig tabt, når jeg har scoret. Det er lækkert, og lad os håbe, det fortsætter sådan hele vejen til finalen, siger Blaszczykowski ifølge uefa.com.

Polen har en heldig hånd, når Jakub Blaszczykowski scorer, for i 18 opgør, hvor det er sket, har Polen ikke tabt en fodboldlandskamp.

Blaszczykowski var også en af Polens fem spillere, der skulle sparke straffespark, og han scorede såmænd også på Polens næstsidste spark, før Grzegorz Krychowiak afgjorde det hele med sin scoring.

Det var da heller ikke nerver, der tyngede Jakub Blaszczykowski.

- Jeg er for gammel til at blive ramt af følelser (ved straffespark, red.). Jeg prøver bare at forholde mig så cool, som muligt. Vi er meget glade, fordi vi har opnået noget, vi aldrig har gjort før, siger målscoren.

Hverken Polen eller Schweiz er nogensinde nået videre fra gruppespillet ved en EM-slutrunde, og da Xherdan Shaqiri udlignede til 1-1 i den ordinære spilletids 81. minut med en drømmescoring, hvor han saksesparkede bolden i mål, virkede Schweiz ovenpå.

Sådan så det også ud i den forlængede spilletid, men Granit Xhaka misbrugte som eneste mand sit spark til sidst, og dermed er Schweiz ude af turneringen.

Kampens spiller blev Shaqiri, og selv om hans fantastiske scoring ikke gav udbytte til sidst, så havde Stoke-spilleren overskud til at tænke på Xhaka.

- Granit (Xhaka, red.) er meget professionel, så han kan klare det. Han er skuffet, men det er fodbold, og fejl opstår, lød det efter kampen fra Shaqiri ifølge AFP.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.