AGF henter australier på lang aftale

AGF køber Mustafa Amini fri i Randers FC, hvor midtbanespilleren ellers havde yderligere to sæsoner tilbage af sin aftale.

Artiklens øverste billede
Mustafa Amini må strække sig for at nå bolden før AGF’s Jens Jønsson. Australieren endte med at blive vist ud i kampen, som AGF vandt 3-2. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

Mustafa Aminis seneste besøg på AGF’s hjemmebane varede ikke så længe. Efter en times spil fik han stanget det røde kort op i ansigtet af dommer Kenn Hansen. Uden tøven.

Årsagen? En sen og noget hård tackling på AGF’s islandske midtbanespiller Elmar Bjarnason. Så blev Mustafa Amini eskorteret ud af banen til en pibekoncert fra AGF’s fans.

Jeg kom for sent ind i tacklingen, men det var slet ikke til en udvisning.,

Mustafa Amini, ny AGF’er, som blev vist ud mod netop AGF sidste sæson.

Næste gang han løber ind på Ceres Park, bliver han formentlig tiljublet af de samme fodboldtilhængere. I går købte AGF den teknisk begavede midtbanespiller fri af kontrakten hos lokalrivalerne Randers FC, udstyrede ham med en aftale på fire år og gav ham en hvid trøje med nummer 8 på ryggen.

Og jo, Mustafa Amini kan sagtens huske kampen i Aarhus for 11 måneder siden.

»Selvfølgelig. Jeg fik rødt kort, og Aarhus endte med at vinde,« griner han.

Randers FC var oppe med 2-1, da Mustafa Aminis udvisning var med til at ændre kampens forløb, for AGF endte med at vinde 3-2.

Mustafa Amini blev hentet til Randers FC fra tyske Borussia Dortmund i sommeren sidste år, dengang sportschefen i Randers FC hed Peter Christiansen. Han er siden skiftet til AGF, og det er givetvis ham, der har været med til at forklare Mustafa Amini, at det var en god idé at skiftet til AGF efter kun en sæson i Randers FC, hvor han ellers havde yderligere to sæsoner foran sig.

»AGF er en stor klub med store ambitioner. Jeg har talt med Glen Riddersholm om spillestilen, og den passer mig godt. Jeg er helt klar til at spille for klubbens fans. Jeg havde det godt i Randers FC i den sæson, jeg var der. Men jeg spillede tit en anden position, end den jeg helst vil, ofte var jeg wing eller angriber. Jeg var lidt over det hele. AGF er en meget stor klub med mange fans. Spillestilen passer mig, og jeg håber på, at jeg kan arbejde mig ind på holdet,« siger Mustafa Amini.

Vil helst spille centralt

I sin første sæson i Superligaen nåede han 29 kampe, mål fik han trods flere forsøg ikke lavet, og så var der lige den udvisning. Nu håber han at kunne bygge videre på sin karriere i AGF. Og helst ikke som fløj eller angriber.

»Jeg er midtbanespiller. Der er gode spillere i AGF, og jeg skal slås for min plads. Jeg er her for at knokle for sagen, og forhåbentlig får jeg chancen, så jeg kan hjælpe holdet til fremgang. Min favoritrolle er centralt på midtbanen. Det er ikke sådan, at jeg ikke bryder mig om at spille andre positioner på banen, men i karrieren har man ikke så mange år. Jeg har altid spillet centralt på midtbanen, og da jeg kom til Randers FC havde jeg aldrig spillet på fløjen tidligere – eller som angriber. Men det var ikke noget problem,« siger Mustafa Amini, der er født i Australien som søn af en afghansk far og en mor fra Nicaragua.

Fodboldopdragelsen fik han i Borussia Dortmund, der hentede ham som helt ung i den australske klub Central Coast Mariners. I tre sæsoner i Tyskland nåede Mustafa Amini at spille 57 kampe og score tre mål på Borussia Dortmunds andethold, inden han sidste sommer blev hentet til Randers FC.

I AGF siger sportschef Jens Andersson, at 23-årige Mustafa Amini har stået højt på listen over spillere, klubben gerne ville ansætte.

»Han er en dygtig og alsidig midtbanespiller, som har fået en god skoling i Dortmund, og som i den seneste sæson har vist, at han holder et højt niveau i Superligaen. Han har en god alder og et stort potentiale, som vi tror på, at han kan udvikle yderligere i AGF. Han arbejder hårdt, er teknisk velfunderet og har en god taktisk forståelse – ja, han har en lang række kvaliteter både fodboldmæssigt og menneskeligt, der gør, at han passer rigtig godt ind i AGF,« siger Jens Andersson.

Slet ikke til rødt

Og det røde kort mod AGF, var det o.k., nu han tænker efter, den gode Mustafa Amini?

»Nej, nej, det ikke var til rødt. Men det er en del af spillet. Jeg var ikke ude på at skade Elmar Bjarnason, sådan er jeg ikke. Jeg kom for sent ind i tacklingen, men det var slet ikke til en udvisning,« smiler han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.