Kasper Junker vil slå sit navn fast i Superligaen

Unge Kasper Junker er hentet til AGF fra Randers FC. Han kommer til klubben med høje ambitioner, selvom han er bevidst om, at det bliver vanskeligt at skabe sig en plads som holdets forreste mand. Men sulten, det er han.

Artiklens øverste billede
Kasper Junker (t.h.) i en hovedstødsduel med Niklas Backman under træningen. Foto: Jan Dagø

Allerede tidligt i år blev Kasper Junker sikker på én ting: At han den kommende sæson ville skifte den lyseblå Randers-trøje ud og trække en hvid én over hovedet i stedet for, nemlig AGF-trøjen.

Den 4. april blev det officielt, at den unge angriber har valgt at skrive under på en kontrakt med den aarhusianske klub, hvor han efter planen skal spille frem til sommeren 2019.

Jeg vil udvikle mig og slå mit navn fast i Superligaen, og det tror jeg fuldt og fast på, at jeg kan under det her trænerteam.,

Kasper Junker, angriber i AGF

»Jeg blev tiltrukket af AGF, fordi det er en stor klub med masser af opbakning. Mange følger AGF, og så er der en god plan og organisation for fremtiden her i klubben,« siger Kasper Junker.

To en halv måned efter forårsdagen i april fik den dugfriske AGF-spiller så mulighed for at møde sine nye holdkammerater, da der blev taget hul på optakten til 2016-2017-sæsonen.

Og det var en veloplagt og tilfreds Kasper Junker, der deltog i både mandagens og tirsdagens træning iført røde Puma-støvler, en masse fart og dybdeløb samt et skarpt venstreben.

Kølige afslutninger

Ved begge træningspas var han kølig i sine afslutninger, hvor han ad flere omgange benyttede venstrebenet til at passere modstanderholdets målmand under de afsluttende indbyrdes kampe, der blev spillet sidst i begge træningspas.

»Stærkt Junker,« blev der også brølet adskillige gange inde på træningsbanen.

»Efter et par dage har jeg kunnet se, at det er en meget koncentreret arbejdsindsats. AGF er en meget ambitiøs klub, der stræber efter at komme i slutspillet, og det tror jeg sagtens, at vi kan nå.«

Samtidig med at have høje ambitioner er den 22-årige spiller bevidst om sin rolle i den første tid i AGF.

»Jeg vil udvikle mig og slå mit navn fast i Superligaen, og det tror jeg fuldt og fast på, at jeg kan under det her trænerteam. Jeg har været inde og smage på lidt, men nu vil jeg bide mig fast, og det tror jeg på, at jeg kan gøre i AGF,« siger den unge mand, der nåede at score fire mål i Superligaen for Randers FC.

Hård konkurrence

Dog er han bevidst om, at konkurrencen er hård, når man har en kollega ved navn Morten ”Duncan” Rasmussen, der scorede 10 mål i 15 kampe i foråret. Spilletiden var begrænset i løbet af de sidste måneder i Randers FC, men Kasper Junker tror stadig på, at han kan gøre en forskel i AGF.

»Selvfølgelig ved jeg, at ”Duncan” er klart foran mig i køen lige nu, fordi han har gjort sig fortjent til det. Alligevel skal jeg spille min chance, og så er det vigtigt at huske på, at jeg her får mulighed for at lære af en af de bedste. Jeg skal suge til mig af det, han gør. Men man skal også have for øje, at det ikke er en decideret mig mod Duncan-kamp. Hvis Glen vil bruge mig som kantspiller, så er jeg også åben for det, og jeg kan også sagtens se os spille sammen,« siger Kasper Junker, der alligevel understreger, at han er kommet til AGF for at spille angriber, der er hans foretrukne position på banen.

De første minutter iført den hvide trøje får han formentlig i dag, når AGF skal spille træningskamp mod samarbejdsklubben Lystrup IF på Lystrup stadion.

Alle i sving

Her har træner Glen Riddersholm nemlig varslet, at alle, der kan, kommer til at spille. Også de mange unge spillere, som træner med i truppen op mod superligastarten.

»Vi har mange unge spillere med, der vil komme i spil, og der vil blive skiftet ud undervejs i kampen. En spiller som Aleksandar Jovanovic (den nyindkøbte serbiske målmand, red.) kommer til at stå en del af kampen ligesom alle andre, der er klar. Selvom det ikke er en Superligakamp, vil vi aktivt bruge den til at arbejde med nogle offensive og defensive delelementer i vores spillestil, og så er det en god mulighed for at vise os frem over for en af vore samarbejdsklubber her i Aarhus,« sagde træner Glen Riddersholm efter tirsdagens træning.

Kampen fløjtes i gang kl. 18.00.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.