Schweiz var nede, men fik kæmpet sig tilbage mod Rumænien

Xherdan Shaqiri leverede endnu en gang ikke, da Schweiz og Rumænien spillede 1-1

Artiklens øverste billede
Schweiz kunne være gået i ottendedelsfinalen, hvis det var blevet til sejr over Rumænien. Foto: AP

Det kunne være blevet kampen, der sendte Schweiz i ottendedelsfinalen som det første hold ved EM. Det kunne også  være blevet opgøret, der i sidste ende ville tildele holdet sorteper, hvis det var blevet til nederlag med tanke på den sidste gruppekamp mod Frankrig.

I stedet endte det et sted midt imellem, da schweizerne kæmpede sig tilbage mod Rumænien og fik 1-1 takket være Admir Mehmedi.

I den første spillerunde vandt Schweiz over Albanien uden at vælte nogen iagttagere bagover i ren begejstring. Særligt lykkedes schweizerne ikke med at bringe de to offensive backs Ricardo Rodriquez og Stephan Lichtsteiner i spil på banens sidste tredjedel, hvor de kunne slå deres traditionelt gode indlæg.

Den grundsten i Schweiz' spil fungerede bedre mod Rumænien i Paris.

Men en af de to backs var samtidig også med til at ændre kampbilledet efter en ellers god schweizisk indledning.

Juventus-spilleren Lichtsteiner var lidt overraskende sin nations dårligste forsvarsspiller gennem hele opgøret. Værst så det ud i situationen, der førte til Rumæniens føringsmål.

Rumæniens Bogdan Stancu scorede ligesom mod Frankrig på straffespark. Foto: AP

I stedet for at gå på bolden testede Lichtsteiner, hvor meget Alexandru Chipcius trøje kunne strækkes inde i feltet. Ligesom mod Frankrig udnyttede Bogdan Stancu efterfølgende fodboldspillets største mulighed.

Herefter skulle Schweiz naturligvis ud over stepperne i jagten på point med tanke på, at man på det tidspunkt var dårligere indbyrdes end rumænerne og den sidste gruppekamp mod Frankrig. I sådan en situation ligner den offensive kreatør Xherdan Shaqiri en god spiller at have på sit hold. Shaqiri er det seneste år blevet anset som Schweiz' klart største fodboldstjerne.

Den titel kunne godt snart være til diskussion. Han spiller ikke længere i klubber som Bayern München eller Inter. Og mod Rumænien leverede han for anden gang i træk ved dette EM en tæt på usynlig indsats. Shaqiris præstationer bliver ikke meget bedre af, at han efter Schweiz' første gruppekamp offentligt gav udtryk for sin interesse i at spille for Kosovo, hvis han fik chancen og samtidig kunne være anfører.

En titel, som han ifølge schweizisk presse havde sat næsen op efter på sit nuværende landshold før EM, men ikke fik. I det spillemæssige fravær af Shaqiri lignede både Granit Xhaka og Ricardo Rodriquez bedre fodboldspillere med schweizisk pas.

På grund af de skuffende indsatser af Shaqiri og angriber Haris Seferovic gav det mening, at en anden spiller skulle stå for målene. Den person blev Admir Mehmedi tidligt i anden halvleg. Og den scoring sikrede Schweiz et vigtig point.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.