Ungarn leverede en mindre sensation mod Østrig ved EM

På et mål af Adam Szalai og Zoltan Stiebler vandt Ungarn det 137. møde med Østrig. Og det tilmed i Ungarns første EM-kamp siden 1972.

Artiklens øverste billede
Adam Szalai blev den store helt, da han efter godt en time afsluttede et mønsterangreb for kampens underdog. Kort før tid cementerede Zoltan Stieber sejren efter et kontraangreb. Foto: Petr David Josek

Adam Szalai stormede forbi reklamebanden bag det ene mål på stadion i Bordeaux og op på en platform tæt ved tilskuerpladserne. I et øjeblik jublede han ud mod de tusindvis af ungarske fans. Sekundet efter med dem i en stor sammenkogt klynge krydret med et par holdkammerater. Vigtigheden i Szalais mål var ikke til at tage fejl af.

I årtier har Ungarn været en irrelevant fodboldnation. Holdet var udråbt til et af de dårligste ved EM-slutrunden. Men efter 2-0 over Østrig kan ungarerne senere i denne juni-måned befinde sig i en ottendedelsfinale.

Opgøret mod de østrigske rivaler var et, som de fleste fodboldelskere på forhånd nok næppe havde sat en rød ring om i spilleplanen for første runde.

Alligevel var det foruden de to landes fælles historie et interessant opgør rent fodboldmæssigt. Med møde nummer 137 er der tale om den mest spillede kamp på landsholdsplan i Europa. Ligesom begge nationer i øjeblikkeligt statistisk set befinder sig på det højeste niveau i moderne tid.

Ungarn er i år med ved den første EM-slutrunde siden 1972 og første store mesterskab siden VM i 1986. Lige så interessant er den østrigske historie. Siden værtsskabet ved EM i 2008 har alpelandets fodboldhold rykket sig fra en rankering på Fifas verdensrangsliste som nummer 92 til her før EM at ligge nummer ti.

Entusiastiske tilskuere under kampen. Foto: AP

Indledningsvis var det som ventet østrigerne, der skabte det meste spil. Uden, der dog på noget tidspunkt var tale om ekstraordinære ting, som kunne retfærdiggøre Østrigs officielle position blandt verdens ti bedste nationer.

Når der skete noget iøjnefaldende, var det med David Alaba i en central rolle. På klubplan spiller den snart 24-årige Bayern München-spiller venstre back. Men på det østrigske landshold er han placeret midt på banen. Både for at gøre plads til den engelske mester Christian Fuchs fra Leicester i forsvarskæden og i særdeleshed udnytte Alabas gode teknik og sparkeevner.

Bare ti minutter inde i sin EM-debut havde østrigs største navn både ramt stolpen og testet Ungarns målmand Gábor Király med et yderligere godt forsøg.

Foruden de to gode redninger var der en anden nærliggende grund til at rette fokus mod netop Király i sine karakteristiske grå joggingbukser. Tilbage i 1998 debuterede han for Ungarns landshold mod Østrig. Her i 2016 slog han EM-rekord som den ældste spiller nogensinde med spilletid i tuneringen. Et par måneder over de 40 år.

Det viste sig at blive en mindeværdig dag for både ham og Ungarn. I første halvleg havde ungarerne store problemer med at få det offensive spil til at fungere. I de sidste 45 minutter lignede man et hold, der bestemt havde meget mere at gøre ved EM end østrigerne.

Pludselig var der faktisk perioder, hvor pasningsspillet decideret flød. Som eksempelvis ved Adam Szalais føringsmål, hvor målscoreren indgik i en flot kombination med  banens bedste i Laszlo Kleinheisler, der leverede en smuk assist.

Østrig havde enligt bolden i målet til 1-1, men det kom den på et falsk grundlag, da Alexandar Dragovic i situationen forinden havde nedlagt en modspiller. Dommer Turpin viste korrekt Dragovic sit andet gule kort, og så gik Østrig fra comeback til kollaps på få sekunder.

Det blev totalt, da Zoltan Stieber med  få minutter igen kronede en af de største dage i mange, mange år i ungarsk fodbold. Nu ligner man nemlig mere et hold, der går videre fra gruppen end et, som skal rejse hjem efter gruppespillet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.