Wales' Gareth Bale kommer med stikpille mod England før arvefjendeopgør ved EM

Ingen af de engelske stjerner kan komme på Wales' hold, udtaler Gareth Bale før det indbyrdes opgør på torsdag.

Artiklens øverste billede
Wales' profil Gareth Bale har selvtilliden i orden før torsdagens EM-kamp mod England. Foto: Andrew Medichini/AP

Det er ikke et ægte arvefjendeopgør uden en rask omgang ordkrig og rigelige mængder smuds kastet mod fjenden.

Derfor er det måske ikke så overraskende, at den walisiske fodboldstjerne Gareth Bale nu lancerer et mindre angreb på det engelske landshold forud for det interne britiske møde på torsdag ved den igangværende EM-slutrunde i Frankrig. Begge hold er en del af slutrundens gruppe B.

Den bitre bemærkning kommer, efter at offensivspilleren fra Real Madrid tidligere har udtalt, at Wales-spillerne er mere patriotiske end deres engelske kollegaer. Det fik den engelske landstræner Roy Hodgson til at kritisere Gareth Bale for at udvise manglende respekt.

Respekt var heller ikke det mest iøjnefaldende, da Gareth Bale tirsdag blev spurgt, hvilke af de engelske stjerner der kunne blive en del af det walisiske landshold.

»Ingen. For mig ville ingen af dem kunne det,« svarede han ifølge The Guardian trods engelske profiler som Wayne Rooney, Jamie Vardy og Harry Kane.

At der ikke blot var tale om en kæk bemærkning blev understreget af, at Gareth Bale stædigt holdt fast i sit synspunkt om, at der er mere patriotisme og stolthed på det walisiske landshold.

»Jeg har ikke sagt, at de (englænderne, red.) ikke har nogen stolthed eller passion. Jeg mener bare, at vi har mere,« siger han.

Wales deltager i sin første EM-slutrunde nogensinde, mens England traditionelt er en af favoritterne ved slutrunden med to bronzemedaljer som det bedste resultat gennem tiderne.

Alligevel mener Gareth Bale, at "lillebror"-nationen har gode chancer for at slå storfavoritterne fra England i det indbyrdes opgør, blandt andet fordi flere fra holdet - inklusiv ham selv, da han spillede i engelske Tottenham - har mødt mange af de engelske spillere i Premier League og øvrige engelske rækker.

»Vi kender alt til dem, vi har spillet mod dem hver eneste uge. Derfor kender vi også deres svagheder, og vi har gjort vores hjemmearbejde ordentligt,« siger Gareth Bale.

Udtalelserne er blevet mødt med opbakning fra Real Madrid-spillerens landstræner, Chris Coleman, der håber, at Bale kan følge de offensive udtalelser op med en lige så kraftfuld indsats på banen.

Wales vandt holdets første EM-kamp med 2-1 over Slovakiet efter mål fra blandt andet Gareth Bale, mens England spillede 1-1 med Rusland.

Torsdagens kamp bliver spillet klokken 15 på Stade Bollaert-Delelis i byen Lens.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.