Polen fik til sidst skovlen under Nordirland i EM's hidtil kedeligste kamp

Danmarks kommende modstander i VM-kvalifikationen fik efter meget besvær nedkæmpet Nordirland

Artiklens øverste billede
Ariel Schalit

Det har før og under dette EM været diskuteret, om de mange små fodboldnationer ved slutrunden ville være med til at forringe kvaliteten.

Den europæiske fodboldunion, Uefas, udvidelse fra 16 til 24 deltagende hold er blevet kritiseret af blandt andre Morten Olsen og den tyske landstræner Joachim Löw. Flere af kampeneville ikke blive attraktive for fans, har det lydt fra de to rutinerede trænere.

Deres sag blev ikke dårligere på baggrund af kampen mellem Polen og Nordirland. Nuvel, nordirerne kvalificerede sig som nummer et fra egen kvalifikationspulje, men indsatsen mod polakkerne gav ikke meget tro på, at holdet bliver en større oplevelse i Frankrig end lande som Albanien eller Ungarn.

Dertil ødelagde det nordirske landshold mere end det skabte i landets første slutrundekamp siden VM i 1986 i Mexico og første EM-opgør nogensinde. Særligt i første halvleg kunne den ene banehalvdel godt være blevet sparet væk på det nyopførte stadion ved den franske riviera.

Alle 11 mand befandt sig som udgangspunkt bag bolden og med fokus udelukkende på at lukke ned for eller sætte tacklinger ind på de polske angrebsstjerner i Robert Lewandowski og Arkadiusz Milik. Med spillere i startopstillingen fra klubber som Hamilton, Fleetwood og Millwall gav den nordirske taktik selvfølgelig mening. Men det gjorde den ikke mere underholdende.

 

Helhedsværdien i opgøret blev ikke meget bedre af, at Polen heller ikke fik ramt det niveau, som kendetegnede en målrig EM-kvalifikation. I første halvleg fik polakkerne kun skabt et gennemspillet angreb, som Milik sparkede et godt stykke over. Særligt Lewandowski fik ikke sat sig selv i scene over for det nordiske midterforsvar, som bestod af hele tre spillere og var anført af den tidligere Manchester United-spiller Jonny Evans.

Derfor skal Danmarks kommende modstander i VM-kvalifikationen være lykkelige over, at Milik fik revancheret sig selv og scoret tidligt i anden halvleg. Den scoring punkterede nemlig kampen, da Polen virkede glade for bare at slippe af sted med de tre point, og Nordirland ikke kunne omstille sig fra de hårde tacklinger til skud på mål.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.