Sønderjyske comeback sikrede sølvet
FC Midtjylland var ved at snuppe sølvmedaljerne var Sønderjyske, men et comeback i 2. halvleg sendte dem til Haderslev i Daniel Aggers afskedskamp på Brøndby Stadion.
Med en 2-1 sejr i Brøndby vandt Sønderjyske, i den bedste forstand af ordet vandt, sølvmedaljerne i Superligaens sidste runde og afværgede et angreb på det næstfineste metal fra FC Midtjylland. Det er nærmest naturstridigt, at klubben fra bunden af Jylland og Superligaen i denne sæson har løftet sig til at være Danmarks næstbedste fodboldhold, men det er nu en realitet.
Det skete endda under et stort pres, for ved pausen af opgøret i Brøndby lå FC Midtjylland til at vinde sølvet, fordi holdet førte over FC Nordsjælland, og Brøndby førte 1-0 mod Sønderjyske. Det tænkte sønderjyderne og især holdets midtbanespiller Nicolaj Madsen skulle være løgn. Først leverede han et fremragende hovedstødsmål efter et hjørnespark, og seks minutter før tid høvlede han bolden i mål, da Daniel Agger utilsigtet forlængede et langt indkast over til Madsen.
Dette var allerede før første fløjt en mærkedag i Brøndby. Et kulisseskifte af de helt store. Daniel Agger meddelte nogle timer inden kampstart, at han ikke fortsatte i Brøndby. Nu vil den kontraktløse landsholdsanfører tænke over, om karrieren skal fortsætte, forklarede han. Derudover gik Johan Elmander rundt i ”civilt” tøj på grund af en karantæne og skrev autografer. Svenskerens kontrakt bliver ikke forlænget i Brøndby, og han var ikke en succes i de seneste to år. Samtidig bliver Riza Durmisi solgt, så den store tifo på Sydsiden til ære for de tre inden opgøret var helt passende.
»Dem, som ofrer sig for gul og blå bliver husker som få,« stod der rundt om billeder af de tre profiler. Daniel Agger styrede lodtrækningen for Brøndby. Bag sig havde han sine to sønner i Brøndby-trøjer med nr. 22 på ryggen. Farmands nummer. Så mens der i Parken var kridtet op med guldstreger, var denne banes omrids et mere melankolsk af slagsen.
Det lod publikum ikke mærke. De skabte en fest. I udebaneafsnittet var der fyldt af ”lyseblå” sønderjyder, mens resten af stadion var gult og yderst højlydt. Det svarede Brøndbys spillere på med en hidsig begyndelse på kampen. Især i holdets højre side fik Andrew Hjulsager og Johan Larsson gode arbejdsbetingelser af Johan Absalonsen og Marc dal Hende. Sidstnævnte var back, men han har i næsten hele karrieren været en offensiv spiller, og det kunne ses. Placeringsvanskelighederne var udtalte.
Frederik Holst fik en kæmpe chance i minut 13, da Sønderjyskes Pierre Kanstrup, som ellers har været så god i denne sæson, gik galt af en lang aflevering. Holst havde alle muligheder for at score, men hans kompetencer er mere jordfræserens, og han nærmest skvattede muligheden væk.
Fire minutter senere havde Pierre Kanstrup muligheden, da bolden dumpede ned til ham efter et frispark, men hans afslutning fra 12 meter røg forbi. Derfra lullede kampen sig lidt ind i sig selv i 20 minutter, indtil Riza Durmisi fandt plads på venstre kanten.
Et par kropsfinter og et elegant træk gav landsholdsbacken muligheden for et indlæg bag om Sønderjyskes forsvar. Det mødte Andrew Hjulsager ved fjerneste stolpe. Hans bedste evner er bestemt ikke med hovedet, og han stødte heller ikke ret godt til bolden i dette tilfælde. Marin Skender i målet har dog ikke været en god mand for Sønderjyske i de seneste uger. Han reddede egentlig hovedstødet, men det skete bag stregen, og så førte Brøndby 1-0.
Samtidig førte FC Midtjylland 2-0 i Herning mod FC Nordsjælland, og de stillinger ville sende Sønderjyske ned som nr. tre, mens FC Midtjylland ville snuppe sølvet.
Det så Sønderjyske ud til at ville ændre straks fra begyndelsen af 2. halvleg. Da viste holdet karakter, og allerede otte minutter inde i 2. halvleg kom belønningen. Johan Absalonsen sparkede hjørnesparket, som Nicolaj Madsen glimrende pandede højt i mål. Hvin og skrål på Sydsiden i Brøndby, blev afløst af brøl fra Sønderjyske-tilskuernes afdeling. Sølvet var da tilbage i Haderslev.
Minutter efter kunne det være blevet 2-1 til hjemmeholdet, men David Boysen misbrugte en helt åben chance. Da viste Marin Skender godt målmandsspil med en fin fodparade. Den livlige begyndelse på 2. halvleg blev suppleret med en enorm tænding fra begge hold. Som om den spændte, vilde kulisse animerede testosteronet i mændene på banen.
Simon Kroon røg i jorden i en tackling, og det førte til, at Daniel Agger skændtes med et par Sønderjyske spillere, mens et hjørne af stadion råbte ”Louise, Louise” efter langhårede Kroon. Få minutter senere misbrugte Johan Absalonsen en friløbet for Sønderjyske, og sekunder senere toppedes spillerne igen i den anden ende af banen.
Der var smæk på i Brøndby.
I takt med at minutter gik, blev Sønderjyske dog meget bevidst om, at 1-1 ville række til sølvmedaljerne. Udeholdet tog tempoet ud af kampen, og i dens sidste tredjedel manglede Brøndby også overskuddet til at lægge hjemmeholdets pres.
Sønderjyske spillede sig frem til et par chancer, men det meste af denne slutning af sæsonen på Brøndby Stadion handlede om status quo. Alt tydede på 1-1, da Nicolaj Madsen dukkede op med sin scoring.
På sidelinjen gik træner Jacob Michelsen ned i bredstående med bøjede knæ, mens han knyttede næverne og skreg sølvmedaljerne ned i halsen på sine ansatte på bænken bag. Nu var den god nok. Da kampen blev fløjtet af flokkedes lederne i Sønderjyske i en klynge om Michelsen, mens spillerne gjorde det samme midt på banen.
Daniel Agger gik efter slutfløjtet fattet hen til dommerne og sagde tak for kampen og som den eneste af de gule spillere var han henne i Sønderjyske-klyngen, hvor han sagde tak for kamp og tillykke med sølv til hver af dem, der gad at hilse. Derefter vendte han sig og spejdede ud mod tribunen. Hilste på en eller anden med et vink, mens alle os, der kiggede hans vej tænkte, at det var slutningen på hans karriere i Brøndby. I den anden ende var der lyseblå fest, og sådan sluttede sæsonen i Brøndby. Med skuffede gule spillere, som ikke fik medaljer, og en flok sønderjyder der, nærmest naturstridigt, vandt sølv.