Schmeichel smitter med sin positive energi

Kasper Schmeichel har en stor del af æren for Leicester Citys succes.

Artiklens øverste billede
Kasper Schmeichel har været stærkt medvirkende til, at Leicester spiller med om topplaceringerne i Premier League. Lørdag gælder det kampen på hjemmebane med Bournemouth. Foto: Paul Harding/AP

Efternavnet Schmeichel medfører for mange danskere en hel klar association til et bestemt erhverv, som en høj, blond og nuværende fodboldkommentator har udfyldt som en af verdens allerbedste indenfor.

I dag er Peter Schmeichels søn førstemålmand på det danske landshold, og i klubben Leicester City har Kasper Schmeichel formået at stå en aldeles godkendt sæson indtil videre.

Og lad dermed dette være den første og sidste sammenligning af de to, da Kasper Schmeichel for længst er trådt ud af sin fars skygge og nu efterlader sine egne kraftige aftryk på fodboldbanerne rundt omkring. Særligt i Premier League.

Senest da klubben mødte danskerens tidligere klub Manchester City i Premier League tirsdag den 29. december. Kampen endte 0-0 og dermed kunne Leicester gå ind i det nye år som nummer to i tabellen med 29 point. Arsenal, der ligger nummer et, har ligeledes 29 point, men indtager førstepladsen på baggrund af en bedre målscore.

En positiv attitude

I målet hos Manchester City stod Joe Hart. Den Joe Hart, der vippede Kasper Schmeichel af pinden som førstemålmand i Manchester City på trods af at Schmeichel i sine første syv kampe for holdet blot lukkede fem mål ind og holdt nettet rent mod blandt andre Manchester United, West Ham og Aston Villa. Der var dog ingen kold luft mellem de to, der indledte kampen med at give hinanden et knus på vej ind på banen.

Og sådan er Kasper Schmeichel. Han har et positivt væsen og en positiv attitude. Det er en egenskab, som han videregiver til hele holdet, uanset om det er klubholdet eller det danske landshold. Det fortæller Jan Rindom, der er målmandstræner på U21-landsholdet og målmandsinstruktør hos DBU.

»Uanset om det er under interviews, privat eller på fodboldbanen, så har han en afsmittende positiv energi. Man ser ham sjældent råbe og skrige ad sine medspillere, hvis de har lukket en spiller igennem. Det tager han som regel med et smil, og det gør holdet bedre,« siger han.

Selvom danskernes opmærksomhed omkring Kasper Schmeichel er eskaleret voldsomt, siden Leicester City har sneget sig op i toppen af Premier League, så fortæller Jan Rindom, at Kasper Schmeichel har leveret målmandsspil på topniveau gennem hele karrieren.

»Han har selv sagt, at han godt kunne have ønsket sig, at resultaterne var kommet lidt hurtigere. Men set udefra har han aldrig spillet i en klub, hvor han ikke har leveret,« siger han.

Udviklingen er ikke slut

Han kom til Leicester City i 2011, der på dette tidspunkt spillede i den næstbedste engelske række. I 2014 rykkede klubben op i Premier League, og her tilskrev den engelske målmandslegende Gordon Banks, Kasper Schmeichel en stor del af æren for oprykningen.

Jan Rindom er enig, og han er da også overbevist om, at Kasper Schmeichels udvikling langt fra er slut.

»Man kan ikke sige, at han har en bestemt spillestil. Han bevæger sig frit imellem de forskellige skoler, der er indenfor målmandsfaget, og han tilpasser sig til netop det hold, som han spiller med. Der er fysiske områder, hvor han vil forbedre sig endnu mere, og derfor vil vi kun se ham blive endnu bedre,« siger han.

Lørdag møder Kasper Schmeichel og Leicester City Bournemouth, der i øjeblikket ligger nummer 16 i Premier League blot tre point over nedrykningsstregen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.