Nicklas Helenius smiler igen

Nicklas Helenius er tilbage!

Efter 16 kampe uden mål har den 23-årige angriber nu lavet fem mål i de seneste tre kampe. Heraf tre styk i kampen mod Hobro.

Den tilbagevendte angriber, der åbent har fortalt en grusom historie dødsangst og sygdom i tiden i Aston Villa, har kæmpet en hård kamp for at genfinde sit niveau og sit målscorergen efter returen til den trygge fodbolddam i Aalborg.

Det er ved at være fundet nu, og Helenius' nærmest brutale jubelscene ved den første af sine tre scoringer i kampen mod Hobro fortalte alt om, at frustration er blevet til forløsning.

Naturligvis har Morten Olsen også noteret sig, at bøtten synes vendt for Helenius, der på nuværende tidspunkt må være højaktuel til Danmarks testkamp mod Montenegro i juni.

Den udlejede Aston Villa-angriber er dog ikke den eneste AaB-spiller, der fortjener ros for sin indsats i ydmygelsen af Hobro. Hjemmeholdet spillede hurtigt, præcist og bevægeligt og udstillede på den måde, hvor sårbare Hobro kan være, når modstanderne finder turbomaskinen frem.

Særligt aktiv var raketten Henrik Dalsgaard, der konstant var en trussel på med sine lange, offensive løb. Og Nicolaj Thomsen. Hold da op et overblik den unge Skagen-knægt er udstyret med. Det demonstrerede den klejne spilfordeler adskillige gange, hvor han satte sine medspillere op til chancer og scoringer.

I det hele taget var det en sandt festdag for AaB. Mere end 10.000 tilskuere var taget på stadion Store bededag, og de blev fodret med høj sol og sprudlende bold, som ledte tankerne et år tilbage, hvor mesterskabet var ved at blive konsolideret. 4-0 ved pausen, og decibelniveau steg mål for mål.

Midt i al festivitasen og rød 1. maj i Aalborg er det værd at drysse et gram, nej et kilo, malurt i modstandernes bæger. Den anden scoring var således et udslag af en ufokuseret personlig fejl fra Hobro, hvilket langt fra var den første eller den sidste i kampen.

I det hele taget var kampen en kaskade af gode detaljer og horrible fejlafleveringer. Blandet sammen i en pærevælling mellem de 22 spillere, hvoraf størstedelen, ja nærmest alle, gode detaljer blev leveret af rød- og hvidstribede spillere, mens Hobro… Ak ja, Hobro. De spillede noget af det absolut dårligste, der er set i denne Superligasæson.

Oprykkerne har været denne sæsons eventyrhistorie, men denne dag græmmede man sig over en elendig præstation og det faktum, at en potentiel og realistisk tredjeplads nu synes langt væk.

Anden halvleg var præget af, at Hobro ville stoppe blødningen, mens AaB forståeligt var tilfredse med at holde halvlegsføringen på 4-0. I kampens afsluttende fase kronede Hobro-anfører Mads Justesen dog en dårlig dag med et selvmål.

Sejren gav ikke blot tre point til AaB-kontoen, men også en indsprøjtning til selvforståelsen af at være Nordjyllands bedste hold. I en målfattig sæson var det rart for den neutrale beskuer at få stimuleret scoringsbehovet, men trods det var der stadig noget tilbage at ønske.

Vel var det underholdende, og til tider næsten tryllebindende, med de mange scoringer, men decideret tilfredsstillende var det ikke. Den slags kræver også spænding, og det var der intet af. Dertil var AaB for gode og Hobro for sølle.