Fortsæt til indhold
Fodbold

AGF-direktøren: »Det er min pligt at gå forrest«

Interview: Efter 12 år i Randers FC står Jacob Nielsen over for en kolossal opgave. Han skal effektivisere fodboldbutikken AGF og forbedre klubbens image. Og så lige håbe på en snarlig oprykning og et nyt stadion.

Jesper Engmann, Jyllands-Postens udsendte medarbejder | Ida Munch (foto), Jyllands-Postens udsendte medarbejder

SAN PEDRO DEL PINATAR

En mand kommer gående langs en fodboldbane i Spanien.

Målbevidst skridter han hen mod to unge mænd, der sidder i træningstøj og kigger på fodboldtræning.

»Vil I være så venlige at forlade området omgående?«, siger han med fast stemme og flækker i et smil.

De to unge mænd griner og rejser sig. »Hej, Jacob,« udbryder de med genkendelse i stemmen.

AGF-direktør Jacob Nielsen ryster hånd med de to Randers FC-spillere Jonas Borring og Jonas Kamper, som er med deres klub på træningslejr.

Også Jacob Nielsen er på tur, men med AGF, som han skiftede til sidste år efter 12 års ansættelse som direktør i Randers FC.

Jacob Nielsen finder en stol og sætter sig og taler med de to tidligere ansatte.

I Spanien er Jacob Nielsen på arbejde, han er tæt sammen med spillerne og de sportslige ledere i halvanden uge, han kan se spillerne træne og spille kamp, han kan udvikle klubbens strategier, han kan holde møder med sin sportschef og han kan være heldig at hilse på gamle bekendte.

Efter tiden i Randers, som ikke kan betegnes som andet end en succes, er Jacob Nielsen manden, der skal stå i spidsen for det, der er blevet kaldt ”Det nye AGF”. Udgangspunktet: 1. division og en aktieemission, der kastede over 50 millioner kroner af sig.

Hvad er de økonomiske konsekvenser, hvis I ikke rykker op til sommer?

»Vi har jo offentliggjort et budget i forbindelse med vores emission. Det er klart, at der er lavet en del tilpasninger siden i sommer. I den proces, vi har været igennem og stadig skal igennem, handler det om enten af afvikle eller udvikle de aktiviteter, der er. Der er afviklet og effektiviseret mange ting, og det betyder, at vi over tid vil få en bedre økonomi. En ting er det budget, der er lagt og de udmeldinger, der er kommet. Lige nu har vi et budget for både 1. division og Superligaen næste år, men det bliver bearbejdet og behandlet af bestyrelsen, når vi kender vores status. Vi har også et sportsligt budget. Hvad skal bundlinjen være, og hvilke indtægter har vi? Og hvilke forpligtelser har vi? Vi kunne finde rigtigt mange millioner i det sportslige budget næste år, hvis det var nødvendigt. Men det er præcis derfor, at vi har lavet en emission. Hvis det går galt, er der penge til at investere endnu en gang i en oprykning. Emissionen har betydet, at vi har til et år til i 1. division. Og jeg vil mene, at vi stadig kan styrke os sportsligt, hvis det skal være.«

Hvor mange ansatte har I sagt farvel til i koncernen, siden du begyndte i dit job?

»Sportsligt har vi oprustet. Vi har lavet fuldtidsansættelser i forskellige funktioner, både i ungdomssektoren, men også i Morten Wieghorts stab. Så jeg mener ikke, vi har sparet. På det sportslige område har vi udviklet.«

Hvor har I så afviklet?

»Det har vi i det administrative. Der var seks – vi var 50 i 2013-2014 fordelt på fodbolddrift og på NRGi Park/Arena – som stoppede, kort efter at jeg tiltrådte. Vi har effektiviseret og omstruktureret, og vi har holdt det samme aktivitetsniveau på meget færre hænder.«

Hvor mange færre er det?

»Det er 18 medarbejdere. Altså yderligere 12. Det er markant, ja. Uanset om det er en Superliga-kamp eller en 1.-divisionskamp, kræver det samme setup. Det er et spørgsmål om prioritering.«

Du har slanket organisationen?

»Det må man sige.«

Bliver den slanket yderligere, hvis I ikke rykker op?

»Det handler meget om de aktiviteter, der er. Hvis aktivitetsniveauet bliver fastholdt, hvis vi kan blive ved med at skaffe fine arrangementer, som vi har oplevet på det seneste, er det godt. Det er en landskamp mellem Danmark og USA, det er Dizzy Mizz Lizzy, det er Bryan Adams. Kan vi fortsætte den kurve af aktiviteter, så bliver det sandsynligvis ikke nødvendigt.«

Er det en belastning for Aarhus Elite, at man er nødt til at lave arrangementer?

»Det har det været førhen, i og med at man ikke har kunnet drive det. Og derfor har man forbedret en aftale med kommunen, for ellers skulle nøglerne afleveres, da det ikke var rentabelt. Jeg synes jo, der er en synergi i, at når vi har landskamp og koncerter, så kan vi tilbyde vores sponsorer noget ud over det sædvanlige fodboldprodukt. Det hører sig til i AGF på grund af sponsorernes størrelse. Det skaber værdi. Og det kan skabe lige så fint overskud som de øvrige aktiviteter.«

AGF har prøvet det tidligere uden stort held. Det giver ikke bange anelser?

»Nej, jeg tror, vi kan gøre det på en anden måde. Vi vil involvere byens restauratører mere. Tidligere har vi kun anvendt vores eget køkken. Kommunen har investeret i et nyt fantastisk køkken, men det skal ikke afholde os fra at lave samarbejdsaftaler med gode restauratører i byen, som kan se en fordel i at være en del af AGF og NRGi Park og Arena.«

Hvad er perspektiverne for AGF?

»Jeg er blevet bekræftet i, at de er store og stærke, og det vil de også være, hvis vi ikke rykker op. Vi spiller i landets næststørste by. Det eneste, der skal fraholde os fra at udvikle det over de næste fem-ti år, er et nyt stadion. Det fortjener klubben og byen.«

Hvor skal de penge komme fra?

»Det er for tidligt at sige, men når kommunen og erhvervslivet kan skabe nye og bedre stadioner i alle andre større fodboldbyer som Herning, Silkeborg, Horsens, Aalborg, Esbjerg og Odense, så må det jo også kunne lade sig gøre i Aarhus. Ellers er det en falliterklæring.«

Ikke alle synes, at AGF er verdens syvende vidunder i Aarhus?

»Det er helt klart en opgave, vi skal arbejde med i fremtiden. I min terminologi er det vores egen opgave. Vi kan ikke læne os tilbage. Det handler måske om tilgangen. Vi skal passe på med ikke at blive opfattet som arrogante. For det er vi bestemt ikke. Men måske har der været holdninger og handlinger, der tidligere har gjort det.«

Har du kunnet se det som Randers-mand?

»Ja, og som AGF-mand.«

Hvad har du gjort ved det?

»Jeg synes, at vi er langt mere åbne. Vi har i forhold til kommunikationen, i forhold til vores struktur i klubben åbnet op. Vi vil for eksempel gerne have, at spillerne, i stedet for at tage på ferie i december, er ude og lave sociale aktiviteter. Det er en åbenhed fra klubbens side. Men vi arbejder samtidig med vores image. Vi vil vise social ansvarlighed. Det er ikke sket struktureret nok tidligere. Vi vil gøre det endnu mere.«

Det er måden at fortælle en ny historie om AGF?

»Ja, det handler om, at vi har et ansvar. Men det drejer sig også om vores image.«

Får du slynget i hovedet, at I er arrogante?

»Ikke lige nu, men jeg hører det. Hos sponsorer. Og det er ikke sponsorerne, der siger, at vores sælgere er arrogante. Det er ikke bundet op på enkeltpersoner. Da jeg nævnte det for noget tid siden, så sagde to af vores mangeårige medarbejdere til mig: Hvem synes du er arrogante i AGF? Jeg synes, at klubben har haft arrogante handlinger og holdninger. Det kan være åbenhed i forhold til pressen, hvordan vi servicerer tilskuere osv.«

Handler det om ydmyghed?

»Arrangementet med 1.800 mennesker, hvor vi gerne ville fortælle om os selv, mobiltribunerne til Martin Jørgensens afskedskamp. Det var forsøg på at komme folk i møde. Vi kan blive endnu bedre. Vi har stiftet et forældreråd i ungdomsafdelingen. Det er også en form for ydmyghed. Vi vil gerne lytte til folk. Jeg har haft to dialogmøder med fansene. Det er jeg sikker på, at de sætter pris på.«

Hvordan vil du reagere i modgang i AGF? Du har jo kun haft medgang?

»Nej, det synes jeg absolut ikke, at jeg har. Jeg tror, at de færreste er gode til at håndtere kritik. Jeg får at vide, at medarbejderne er glade for den energi og positivitet, jeg udstråler i modgang. Til gengæld kan jeg være mere krævende i medgang. Vi skal ikke hvile på laurbærrene. Jeg hænger ikke med hovedet, hvis vi taber. Det er min pligt at gå forrest.«

Jobbet som AGF-direktør, er det bare dig?

»Ja, jeg er glad for det. Det er spændende. Først og fremmest er det vigtigste for mig, at jeg fungerer med dem, der er omkring mig. At man vil det samme. Jeg vil gerne kunne kigge folk i øjnene. Jeg kan se alle i Randers FC i øjnene. Jeg vil gerne have åbenhed og ærlighed, så skal vi nok lykkes. Ellers har vi ikke været dygtige nok sammen. Vi skal bare lokalisere de rette kompetencer.«