Superligaen ånder efter FCK-sejr
Med en 3-0 sejr over FC Midtjylland i den sidste kamp før jul holder FC København liv i kampen om det danske mesterskab.
Det tog et stykke tid, men nu er motoren under FC København antændt. Holdet har ikke tabt i 10 superligakampe. Syv af dem er vundet, og med 3-0 sejren over FC Midtjylland søndag aften, er de hvide fra Østerbro på en af Superligaens to øverste pladser for første gang i denne sæson. Et bjerg skal fortsat bestiges, hvis det skal ende med fadøl og mesterskabspokal til maj 2015, for der er otte point op til FC Midtjylland, der uagtet nederlaget i Parken er favorit til guldet. Men det rumler nu i København, og det vil være en presbold for holdet fra Herning under hele turen gennem sæsonens sidste 16 kampe.
Dette var en kamp, som reelt kunne afgøre det danske mesterskab. En sejr til FC Midtjylland ville skabe et hul på 14 point inden sæsonens sidste 16 kampe. Det ville FC København ikke kunne hente.
Derfor var dette en fantastisk mulighed for udeholdet, og en stor presbold for FC København, som bare skulle vinde. Det kunne aflæses i indledningen.
Der gik således omkring 20 sekunder, inden FC Midtjyllands intention med dette opgør stod klart. Holdet ville vinde, og det ville dominere. Smatlydene fra spillernes skridt i mudderet i Parken smældede op på tribunerne, og det samme gjorde nærkampene. Oftest til FC Midtjyllands fordel i kampens indledning. Udeholdet kombinerede da hurtigst og mest præcist.
Det gav en stor chance, da Stephan Andersen var en halv meter fra at fumle en totalt ufarlig bold i mål. Dernæst skød Patrick Banggaard forbi, og Marcus Ureña gjorde det samme efter en kontra. Alt sammen inden den halve time.
Det var, i modsætning til FC Midtjyllands sejr i august samme sted, jydernes kamp i opgørets første tredjedel. Efter den fik FC København dog moslet sig ind i duellen. Anfører Thomas Delaneys fine, hvide trøje var lige så beskidt som en fireårig drengs flyverdragt efter en tur i skovbørnehave i december. Mudderet fortalte en historie om, at FC København kom bedre med via det hårde arbejde. Derfra kunne Pierre Bengtsson smågenialt spille Nicolai Jørgensen helt fri i straffesparksfeltet, men han fejlede.
Det gjorde Jim Larsen i allerhøjeste grad også efter 40 minutter. B hoppede på tværs af feltet, hvilket altid er en ubehagelig oplevelse for en midterforsvarer. Jim Larsen tøvede på flade fødder, og det var den værste af alle de beslutninger, han kunne have truffet. Bolden ramte ham på hoften, og Jakob Haugaard kunne akkurat ikke forhindre selvmålet.
Det var som om, at scoringen løftede noget vægt væk fra københavnernes skuldre. De dominerede i 2. halvleg. Izunna og Jakob Poulsen mistede noget af den kontrol, de havde haft i kampens indledning, og FC København komponerede lange, udmattende angreb i vinterkulden.
Efter det flotteste og mest tålmodige af dem fandt Nicolai Jørgensen pludselig sig selv i fri position på kanten af straffesparksfeltet. Hans flotte skud havde udfordret holdbarheden af det ene målhjørne, hvis ikke Jakob Haugaard puffede bolden på overliggeren.
Det var på dette tidspunkt, at man undrede sig over, at Glen Riddersholm ikke brugte Paul Onuachu noget før. Især i fraværet af Morten ’Duncan’ Rasmussen. Onuachu vendte opgøret i august til FC Midtjylland-sejr, men denne aften fik han kun 20 minutter til at forsøge det samme.
Det kunne han ikke, og i stedet var Thomas Delaney tæt på at afgøre det hele fem minutter før tid, men André Rømer reddede hans hovedstød på stregen. Minuttet senere faldt afgørelsen så, da Jakob Haugaard parerede Steve de Ridders skud ud til Danny Amankwaa, som scorede sikkert. Han var også den lynhurtige kontraspiller bag Nicolai Jørgensens 3-0 scoring i overtiden.