Lyset slukket for Silkeborg

Med ét blev lyset slukket. Pludselig var Brøndby Stadion fuldstændig mørklagt, og det var vel at mærke ikke en del af det 50-årsjubilæum, som klubben fejrede med glimmer, fyrværkeri og statsministerbesøg. Efter omkring tre kvarter fik hjemmeholdets publikum da også lyset tilbage. Men i virkeligheden var det nok heller ikke deres lys, der for alvor blev slukket.

Efter endt efterår står Silkeborg tilbage med følgende status: Fire point. Det er negativ rekord i Superligaen. Otte scorede mål. Det er negativ rekord i Superligaen. Samt 11 spillere der nok engang sagtens kunne have vundet en kamp, som nok engang blev tabt. Det er bare negativt.

For Silkeborg-spillerne kæmpede alt, hvad de havde kært, og havde chancer til at score især før pausen, men også efter det lange lysafbrud. Men det spillede bare ikke.

Nu var det selvfølgelig også svært at spille på Brøndbys jubiæumsbane. For den lignede at samtlige klubbens kampe gennem historien var blevet genspillet her umiddelbart før kampstart. Den var iklædt mindre græs end en syg kat ville kunne fremhoste og af en generel beskaffenhed, som Nicki Pedersen ville føle sig utryg ved.

Det havde Brøndby forberedt sig bedst på. Holdet stillede op med 195cm høje Holmbert Fridjonsson i angrebet, fysisk aggressivitet og en taktik let inspireret af barnelegen ”jorden er giftig.” Anført af en usædvanligt tændt Johan Elmander medførte det et tungt pres på gæsterne i den første halve time, med en halv snes afslutninger til følge dog kun sjældent farlige.

Omvendt forsøgte Silkeborg sig agtværdigt og relativt fjollet med at spille bolden langs underlaget. Men på en bane, hvor det ville have givet samme forudsigelighed i opspringet at spille med en overskåret hoppebold, gjorde det, at spillernes træfsikkerhed mindede om rockerkrigen i 1990’erne.

Derfor var bundholdet i den første halve time praktisk talt kun til stede i eget felt. Men så gik pråsen til gengæld også op for Silkeborg og Daniel A. Pedersen. Den tidligere u-landsholdspiller sendte en dyb bold op mod Nicolaj Agger på kanten af offside, og med en fin brysttæmning var den tidligere Brøndby-spiller alene med Lukas Hradecky. Imidlertid er angriberen lige så venstrebenet, som afslutningen var højrebenet, så bolden strøg forbi mål.
Til gengæld kan Adeola Runsewe finde ud af at svinge højrebenet. Reservespilleren, der havde fået chancen mod Brøndby, knaldede to minutter senere bolden helt derop, hvor det ikke er en journalistisk stramning at kalde det trekantsammenføjningen.

Efter de to store chancer blev kampen en del mere jævnbyrdig. Om end jævn selvfølgelig ikke er den oplagte bogstavskombination at kaste efter opgøret, hvor spillet på grund af banens tilstand i store perioder var lige så tilfældigt som mørklægningen i pausen. I den sidste fjerdedel dog igen med hjemmeholdet i teten.
Så det var ikke himmelskrigende svindel og humbug da Ferhan Hasani efter 75 minutter headede Brøndby foran. To minutter efter, at Silkeborgs målmand Thomas Nørgaard flot havde reddet et forsøg fra Thomas Kahlenberg, reddede han i første omgang også et forsøg fra Teemu Pukki, men bolden sprang ud til Ferhan Hasani, der resolut headede den i mål.

Til gengæld syntes det mere hårdt, da Jens Martin Gammelby 10 minutter senere fik rødt kort og hjemmeholdet fik straffespark. Silkeborg-forsvareren havde ganske vist hånd på Ariel Nunez i feltet, men der blev ikke just revet skuldre af led. Thomas Nørgaard reddede imidlertid straffesparket fra Thomas Kahlenberg. Herefter lykkedes det Ariel Nunez at sparke bolden forbi et tomt mål, efter at han havde afdriblet målmanden. Som bare for lige at understrege, at den strømafbrudte kamp på alle måder ikke var en strømlinet kamp.

Det kunne Brøndby dog godt leve med. Klubben fik sin jubilæumssejr og er med lidt god vilje stadig med i topkampen. Silkeborg er omvendt praktisk talt ikke engang med i bundkampen længere. Midtjyderne er gået ud som et lys.