AaB lavede en FC København

FC København holdt sit scoringssnit med et mål per ligakamp. Men for en gangs skyld var det noget positivt i sejren over AaB, og samtidig var det i sig selv også en yderst flot scoring. Kold som en agurk sparkede Andreas Cornelius med venstrebenet bolden op i det lange hjørne, langt uden for en målmands realistiske rækkevidde.

Men scoringen – og dens koldblodighed – blev ikke grimmere af, at det netop var Andreas Cornelius, der lavede den. For den 21-årige angriber har om nogen været efterårets 193 centimeter høje koncentrat af sit holds kvababbelser.

For kvababbelser, det har FC København haft i efteråret. Blot 15 scoringer i 15 kampe havde vicemestrene gjort før kampen – det laveste antal i klubbens historie og godt 40 pct. under gennemsnittet – mens det, at Andreas Cornelius var intern topscorer med 4 mål, nærmest kun føjede spot til skade.

Nuvel. Hertil kan det indvendes, at AaB både før og efter kampen også kun har scoret 15 gange, og ingen på holdet flere end 4 gange. Sågar med en håndfuld færre point som resultat. Ja, det kan tillige tilføjes, at Andreas Cornelius scoring var resultatet af et umanerligt sløjt udspil fra først Nicolai Larsen og derpå Rasmus Thelander. Men når situationen for vicemestrene synes værre end den for mestrene, skyldes det en række af fodboldens løst definerede parametre.

Dels antallet af chancer: FC København har brændt chancer nok til at være sæsonens næstmindst effektive, mens AaB har skabt tilpas få til faktisk at være ligaens tredjemest effektive. Dels at københavnerne i midtugen spillede sig ud af Europa League, mens nordjyderne kom tæt på at spille sig videre. Ja, og endelig det sæt forskellige forventninger, der følger med de to hold, hvor historik og især økonomi vejer tungere end det seneste mesterskab. Andreas Cornelius er trods alt Superligaens dyreste spiller nogensinde. Så nytter det ikke, at man har banket flere modstandere i græsset end bolde i nettet.

I Aalborg brugte angriberen sig imidlertid ikke kun af sin kattepote, men også dyriske instinkter fra lidt større katte. I det hele taget havde FC København mod AaB slebet deres kløer, tænder og hvad der nu ellers kan bruges som metaforer for puf, skub og hårdt fysisk spil. Københavnerne spillede med en uvant stor tænding, der alt efter geografisk synsvinkel kunne anskues som lidt for voldsomt eller hårdt tiltrængt efter en lidt for pauver sæson. I hvert fald medførte det, at AaB til tider var klemt som en tube tandpasta. Det medførte dog også, at københavnerne blev reduceret til 10 mand mod slutningen, hvor det dog var forhalingen af et nordjysk frispark, der gav Daniel Amartey et forspring til badet.

For på tidspunkt havde AaB fået genfyldt tuben og iværksat et modpres. Men nordjyderne begik en dobbelt FC København med skrue ved at spille godt indtil den sidste eller næstsidste fod på bolden. Med et kvarter igen sparkede Anders K. Jacobsen bolden langt over mål i en rimelig fri situation i feltet. Med fem minutter tilbage bøffede Frederik Børsting bolden lige på Stephan Andersen fra en helt central placering et par meter foran målet. Og i dommerens overtid lykkedes det akkurat for Nicolai Thomsen at dreje et skud lige forbi målstolpen.

De tre var akkurat så mange chancer som AaB plejer at have på mål i løbet af en kamp i efteråret. Mod FC København hævede holdet den barre markant, men sænkede uheldigvis samtidig effektiviteten tilsvarende.

Sejren til FC København gør, at vicemestrene trods et småsløjt efterår trods alt indtager tredjepladsen og får et halvt skud mod mesterskabet i efterårets sidste kamp mod FC Midtjylland. Omvendt falder AaB tilbage i det bløde midterfelt og må glæde sig over Europa.