Københavner på en jysk måde

Godaw, godaw, siger Hjalte Nørregaard, som om han ikke har boet andre steder end Jylland hele sit liv. Men han er københavner, hans far, Klaus, spillede i KB, Hjalte fulgte trop og endte med at spille for FC København, han blev anfører, han blev noteret for flest kampe i alle turneringer, 320, for fusionen af B1903 og KB, inden den del af karrieren endte med et skifte til hovedlandet og AGF.

Nu? Hjørring såmænd, et par timer yderligere ud i det provinsielle mørke, som de er så bævende for i hovedstaden, op til en provinsby, som Hjalte Nørregaard besøgte for første gang i sommer, da Ove Christensen tilbød ham – indtil videre – et halvt år på midtbanen, i selskab med flere andre halvgamle koryfæer som Chris Sørensen i forsvaret og Jesper Christiansen i målet.

I sine år i AGF blev det ikke for alvor til det, han og klubben havde håbet. Da Hjalte Nørregaard indledte sit arbejde i AGF, gik der ikke længe, før han fik problemer med en akillessene, og det betød en længere pause og så forfra igen.

Den daværende træner, Peter Sørensen, havde udset sig Hjalte Nørregaard, pålideligheden selv, som en bærende person på sin midtbane. Projektet lykkedes ikke helt. Men han var driftssikker, Hjalte Nørregaard. Og er det stadig.

Et godt ry

Hjalte Nørregaards ry i branchen er godt. Spørg sportschefen, spørg holdkammeraterne, og de vil sige det samme: Han passer på sig selv, sin krop, han lever professionelt og er forberedt til hver eneste træning. En mand uden fine fornemmelser.

»Jeg synes bare, at det er sjovt at spille fodbold. Om det er AGF eller Vendsyssel, så gælder det stadig om at vinde,« bemærker Hjalte Nørregaard, som er livet op efter en periode i AGF, som han betegner som tung.

»Det seneste halvandet år var hårdt. Vi tabte konstant, så kom fyringerne, og i kulissen skete en hel masse. For mig handler det om at få det sjovt igen,« siger Hjalte Nørregaard.

Da AGF røg ned og siden ansatte Morten Wieghorst, var Hjalte Nørregaard en af mange spillere, hvis aftale udløb med udgangen af juni. Som den eneste fik Hjalte Nørregaard lov til at fortsætte med at træne i klubben, også efter at han vidste, at AGF ikke ville forlænge hans ansættelse.

Base i Aarhus

Først blev han bedt om at træne med, men han kunne godt se, at AGF havde en del spillere på hans position.

Siden hentede Morten Wieghorst nye folk ind, blandt andre islændingen Helgi Daníelsson. Den nye træner ville sætte sit eget hold, som det ofte sker.

»Så det kom ikke som en overraskelse, at de ikke ville beholde mig. Men jeg var glad for, at jeg fik lov til at holde formen ved lige i klubben bagefter,« siger han.

I Aarhus har Hjalte Nørregaard stiftet familie. Sammen med kæresten, Sari, har han Sigurd på to og et halvt år og Theodor, som kom til verden sidst i juni, i samme periode, som Hjalte Nørregaard skulle indrette sin nye tilværelse.

Som AGF-spiller kunne han cykle ud på træningsbanen om morgenen og returnere hen på eftermiddagen.

»Jeg var privilegeret i AGF. I Vendsyssel er der spillere, som studerer eller arbejder, så vi træner om eftermiddagen. Jeg kører hjemmefra omkring middag og er hjemme halv otte om aftenen. Det er mange kilometer, men det har jeg vænnet mig til,« siger Hjalte Nørregaard, der er blevet boende i Aarhus, da hans aftale med Hjørring-klubben i første omgang kun løber til nytår.

»Hvis det giver mening for klubben og for mig at fortsætte, så må vi tale om det. Jeg syntes, at det lød spændende, da Vendsyssel henvendte sig. Klubben har fået samlet et fint hold, og vi spiller jo mod de samme klubber som AGF. Men det er selvfølgelig noget andet,« siger han.

En fremtid som træner

I september spillede Hjalte Nørregaard for første gang mod AGF i sin nye trøje. AGF vandt 3-0 i Hjørring i en kamp, som hjemmeholdet ikke for alvor kom ind i.

»Vi ramte ikke dagen. Jeg håber, at vi er bedre denne gang. For mig bliver det lidt som at komme hjem,« bemærker han.

Og hjem lige nu er også Aarhus. Måske i længere tid. I december har Hjalte Nørregaard meldt sig på trænerkursus i DBU-regi, et kursus udelukkende for tidligere topspillere. En af de andre kursister er vennen Martin Jørgensen, som han kan hilse på i dag på banen.

»Da jeg spillede i FC København bad Ståle Solbakken mig overveje, om jeg ikke skulle uddanne mig til træner. Idéen er lige så stille vokset, og nu skal det være,« siger Hjalte Nørregaard, der som tidligere anfører i FC København har vist, at han besidder lederegenskaber.

Og stik imod klichéen om højtråbende københavnere er det på den jyske, sindige facon. Og så giver det pludselig mening, at han kan skrive Hjørring på sit cv også.