Der er lang vej endnu for AGF

Hvem sagde John Helt, den lille, tætte midtbanespiller, som de kaldte ”Babyface”? Michael Schäfer, en anelse større end Helt, men også teknisk dygtig? Eller Flemming Christensen, den lange, stankelbenede angriber med en tå, der altid fik prikket bolden i nettet ved fjerneste stolpe, så Lyngby vandt over AGF.

I 1990 ramlede de to traditionsrige klubber ind i hinanden i pokalfinalen, den sluttede 0-0, hvorefter der skulle omkamp til. Den så blot et par tusind tilskuere, og de så til gengæld Lyngby gennemtæve AGF med 6-1. For sådan et hold var Lyngby dengang, kørte det, så kørte det.

I aftes var der lidt flere til en kamp mellem de to tidligere storklubber, tidligere, da både Lyngby Boldklub og AGF spiller i 1. division. Lyngby har opholdt sig der en del de seneste år, blandt andet efter at klubben en overgang var nede at vende i Danmarksserien efter en konkurs.

Så galt er det ikke gået i AGF, men helt godt har det så heller ikke været, og det førte i foråret til den tredje degradering fra Superligaen i løbet af otte år. Nu er et nyt genrejsningsprojekt sat i værk. For fire år siden fik AGF tilført 60 millioner kroner i en aktieemission, samme beløb og lidt til venter i efteråret, måske flere, hvis spillerne ude på banen kan vise omverdenen, at denne gang er det altså holdbart. Denne onsdag er det to tophold fra NordicBet Ligaen, der mødes. Faktisk er det en udsat kamp fra september, da AGF har haft spillere på diverse landshold.

En af dem, Jens Jønsson, nåede først tilbage til Aarhus en god time før kampen, så ham måtte træner Morten Wieghorst undvære, da han skønnedes ikke at have kræfter nok til at spille efter en lang rejse fra Island.

For AGF er det ikke kun en kamp om tre point for at nå op på siden af Lyngby i tabellen, som er tæt i toppen. Det er også den første af fire hjemmekampe i træk, og det aarhusianske hold har ikke just forkælet sit publikum på egen bane de seneste år.

Det kan ses på tilstrømningen. I de seneste fire kampe på NRGi Park har i gennemsnit under 5.000 set AGF spille. Også på det parameter er der temmelig langt til toppen af poppen, til de glade dage, da der dukkede 10.000, ja, nogle gange op mod 15.000 op på den arena, der kan huse 20.000.

Også denne onsdag aften er der tomme huller, klubben har faktisk spærret endetribunen af for at få folk til at stå tættere og se og lyde af mere. AGF anno 2014, eller som en af gutterne i pølsekiosken henkastet spørger en kollega 45 minutter før kick-off: ”Hvem skal de egentlig spille mod i aften?”

Lyngby Boldklub, skulle det vise sig, det nøjagtige antal tilskuere nåede op på 3.318, sæsonens laveste, AGF så længe ud til at vinde en af de sjældne sejre på egen bane, da holdet gik til pause med en føring på 2-1.

Men efter pausen sjuskede AGF i defensiven, først udlignede Lasse Fosgaard til 2-2 tæt under mål efter et hjørnespark, og 10 minutter før tid fuldendte Helgi Daníelsson en svag aarhusiansk aften, da han rettede et indlæg i eget net.

Begge klubber har stadig et stykke vej til toppen. AGF har længst, bedømt på 2-3 i aftes mod Lyngby Boldklub.