Den gale målscorer dukkede FC København
Heller ikke i 25. forsøg formåede Sønderjyske at slå FC København i Superligaen. En smuk scoring i en god kamp sikrede dog, at københavnerne fortsat har til gode at vinde to ligakampe i træk.
For 25. ligaopgør ud af lige så mange mulige kunne Sønderjyske ikke slå FC København. Men i skyggen af det forglemmelige jubilæum, der er rekord mellem to Superligahold, kunne jyderne i 1-1 kampen glæde sig over, at holdet har skabt sig en ny måltyv. Blot ikke den forventede.
For anden kamp i træk blev den defensive midtbanespiller Adama Guira holdets målscorer, da han smukt skruede bolden op i hjørnet med indersiden.
Der var ellers lagt op til, at Mavin Pourié skulle afgøre kampen i et oplagt tilfælde af skæbnens ironi. For Ståle Solbakken havde i et tilfælde af storsind og lykkerus efter sejren i lokalopgøret mod Brøndby indvilliget i at lade Sønderjyske benytte den fra København udlejede angriber i opgøret. Noget der ellers var en klausul imod i lejekontrakten. Men i realiteten endte det snarere i skævnens ironi.
Det stod klart efter mindre end tre minutter. Da modtog Marvin Pourié bolden på højrekanten i en kontrachance, hvor hjemmeholdet var i overtal tre mod en, men frem for den logiske aflevering, afsluttede han lige i benene på den enlige forsvarsspiller. Efterfølgende sendte han et frispark lige i handskerne på Stephan Andersen. Kort efter vandt han godt bolden på midten, men undlod at stikke den i dybden og gik sig i stedet i krig med fire mand kun for at blive stoppet af den første. Så løb han lige ind foran Johan Absalonsens afslutningsmulighed for selv at sparke lige i forsvaret.
Først efter 33 minutter forsøgte han sig med en aflevering – tillige en god en i feltet. Men dén havde Johan Absalonsen slet ikke set komme, så han havde ikke orket at løbe efter den.
I realiteten havde Ståle Solbakken begået en rævesnu bjørnetjeneste. For de facto var det som at tilbyde Sønderjyske en honningmad kun for at give dem en bikube. Træneren havde nok luret, at den udlejede hanrej ville forsøge at score, koste hvad det ville. Den pris var dyr.
Skal ret være ret knoklede Marvin Pourié utrætteligt og var mindre selvisk efter pausen, og om Ståle Solbakken havde så gedulgte bagtanker er naturligvis gætværk. Men i alle fald og trods den udeblevne sejr, kan man godt hævde, at nordmanden er en ferm taktiker.
Den taktik, der i begyndelsen af sæsonen lignede en noget flagrende skjorte sad langt strammere i Haderslev. Selv den så udskældte back Tom Høgli var fremragende i hvert fald før pausen.
Nuvel, efter pausen var der atter defensive mangler af den slags, der aldrig blev set i FC Københavns storhedstid. Men opspilmønstrene var i store perioder af kampen skræddersyede med mange og rigtige løb for hinanden spillerne imellem, og den manglende sejr bør tilskrives god sønderjysk defensiv snarere end dårligt københavnsk spil.
For Lars Søndergaard er også en stærk taktiker, og hjemmeholdet spillede på klassisk maner. Både forsvarskæden og det defensive anker Adama Guira asede som bæster, men konsekvent på kløgtig facon, der for det meste også inkluderede den offensive ventil, der er en ubetinget nødvendighed for ethvert defensivt orienteret hold.
For det er Sønderjyske stadig. Hvilket for 25. gang i ligaen - der har været et par pokalsejre - ikke var nok til sejr over FC København. Men rigeligt til ikke at tabe.
Det synes i øvrigt at være lidt af en tendens for holdet, der nu har spillet to ud af tre kampe i sæsonen uafgjort. Det er aktuelt nok til en plads tre point nord for stregen, mens vicemestrenes spil trods forbedringer fortsat kun rækker til en plads midt i tabellen.